Happy Hello til de søde børn

Momsterne har med deres søde, små børn testet abonnementspakkerne fra Happy Hello. Og her er deres detaljerede anmeldelser af både tjenesten og produkterne.

Simone fra Drengelopper

Det var ret hyggeligt sådan en stille og rolig mandag morgen at vågne op til en kæmpe pakke fra Happy Hello ude foran vores dør. I pakken ventede en kuffert fuld af overraskelser specifikt udvalgt til min søn Theo på 3 år; hans køn, alder og udviklingsstadie.

  • Funktionalitet: 5
    Det er ret nemt at gå til Happy Hello universet. Når først man er oprettet, logger man egentlig bare på siden, vælger ekspertkufferten den pågældende måned eller kigger hele sortimentet igennem, lægger i kurven og godkender sin egen udvalgte kuffert. Vælger man selv at sammensætte sin kuffert, er der ved alle produkter en vejledning til aldersgruppe, hvad der udvikles ved det valgte produkt.
  • Nødvendighed: 3
    Venter man en baby eller kun har en enkelt, er det klart, at det bliver nødvendigt at forny legetøjet og finde noget alderssvarende, der kan stimulere og udvikle ofte. Dertil er Happy Hello et smart koncept, som hjælper en godt på vej samtidig med, at man sparer en masse penge. Jeg ved ikke, om man kan sige, at konceptet er mega nødvendigt, men det er meget hyggeligt at modtage en kuffert fuld af overraskelser og legetøj, man ikke selv havde tænkt på.
  • Kvalitet: 5
    Sortimentet er stort og bredt og af lækker kvalitet. Produkterne i sortimentet er fra kendte mærker fra Goki, Småfolk, Filibabba, Plantoys, Smallstuff, Krea, Lamaze og Hape. Der er rigtig meget trælegetøj i blandt, som vi er kæmpe fan af, men man finder også Oballs, Plusplus og selv tallerkner, bløde håndklæder og barnets bog fra WithWhite.
  • Pris: 3
    Første måned koster 19 kr, herefter koster et månedligt abonnement 87 kr. Da ekspertkufferten koster 199 kr per mdr, bliver det til 218 den første måned og så 286 kr hver måned efterfølgende. Om det er meget at bruge på legetøj hver måned, er jo så en individuel sag. Til gengæld sparer man i gennemsnittet 50% på produkterne – og nogle endda helt op til 85%, og det skal man klart have med i sine overvejelser.

Trine fra Septemberbørn

Vi var så heldige at teste Happy Hello. Jeg havde bestilt pakken til min 3-årige dreng, da jeg ofte føler, at jeg mangler lidt inspiration i forhold til legetøj til ham. Da pakken kom, var det til stor begejstring, for han var spændt på indholdet. Og det hele faldt heldigvis i god jord, så vi har haft underholdning til de sene eftermiddagstimer. Det bedste ved Happy Hello er, at indholdet både er kreativt, praktisk og ikke mindst lærerigt.

  • Funktionalitet: 3
    Jeg synes, det er svært at få overblik på hjemmesiden og har haft flere henvendelser fra mine veninder, der spørger mig, hvordan det lige er, man skal gøre, når man bestiller.
  • Nødvendighed: 3
    Det er en ren selvforkælelses-pakke. For jeg oplever Happy Hello som noget, der er nice to have, men bestemt ikke need to have.
  • Kvalitet: 4
    Det, jeg modtog i pakken, var alderssvarende. Dog havde vi to af tingene i hjemmet i forvejen. Derfor er det faktisk ret godt, at der er andre muligheder for at bestille, hvor man kan have en indflydelse på indholdet af pakken, hvis man er mere til det.
  • Pris: 4
    Det er en god pris, hvis at alt indholdet i kassen er brugbart og man ikke i forvejen har tingene.

Camilla fra MyMinMy

Min lille Niels har været så heldig at modtage en kuffert fra Happy hello. Vi modtog kufferten for to uger siden, og den lille gut var svært begejstret for at åbne kufferten sammen med mig. Der var mange babylækkerier i pakken: Rangle, bold, tumling, bidenøgler, drikkekop og hagesmæk. Alle sager som passer perfekt til netop den alder, Niels har lige nu.

  • Funktionalitet: 4
    Når man modtager kufferten, er det allerede ved første øjekast en lækker oplevelse. Den er gennemtænkt og i god kvalitet. Allerede der mærker man, at der er tænkt over tingene. Det er dog et lille minus. Sagerne er pakket i noget papirs-fnuller, som med babys hjælp hurtigt var spredt alle steder i huset. Indholdet i kufferten er tydeligt overvejet i forhold til barnets alder og havde med det samme Niels’ interesse. De har helt styr på, hvad barnet kan og snart skal kunne ift alder, så legetøjet matcher perfekt.
  • Nødvendighed: 3
    I vores familie er der 4 børn. Niels, som modtog kufferten, er den yngste, så han mangler jo intet. Havde jeg tænkt mig om, havde jeg tilmeldt en af mine ældre børn. Derfor vil jeg mene, at en stor familie ikke er den oplagte målgruppe. Men hvis man som helt ung og ny børnefamilie ønsker hjælp til at få de helt rigtige og lækre sager til sit barn, så vil jeg helt sikkert anbefale Happy Hello. Det er nemt, overskueligt, lækkert. Og det er en kæmpe bonus, at der er eksperthjælp til at udvælge det helt rigtige legetøj. Så slipper for selv at bevæge sig ud i legetøjsjunglen. Happy Hello er også et oplagt ønske til dåbsfesten. Det er en god måde at starte legekurven op, når man har fået sit første barn.
  • Kvalitet: 5
    Kvaliteten hos Happy Hello er helt i top. Lige fra den gennemtænkte indpakning, til produkterne og de medfølgende breve. Man føler, at man modtager en personlig gave, og de medsendte produkter er tydeligt nøje udvalgt og af høj kvalitet.
  • Pris: 3
    Selve medlemskabet af Happy Hello er til at overse, 19 kr om mdr. Dette medlemskab giver adgang til deres hjemmeside, hvor man enten selv kan sammensætte en kuffert til sit barn eller lade eksperter om at fylde lækkerier i kufferten. Et års abonnement med 12 kufferter koster 3600 kr. Jeg har aldrig selv købt legetøj for så mange penge på et år. Men jeg er tit faldet i den fælde, at jeg selv synes, noget legetøj er fedt og har købt det. Men så har det på ingen måde passet til mine børns alder og er endt med at ligge og samle støv. Så jeg har lavet utrolig mange fejlkøb. Den risiko minimerer man med Happy Hello.
Happy Hello:
Med et medlemskab til Happy Hello kan man få tilsendt en ekspertkuffert hver måned, der er nøje udvalgt og tilpasset til ens barn. Alt sammen produkter som skal være med til at udvikle og stimulere ens barns motorik, sanser og kognition. Man kan også vælge selv at sammensætte sin kuffert. Dertil har man omkring 1000 produkter fra forskellige, kendte brands med besparelser på op til 85% at vælge i mellem. Happy Hello er til børn helt op til 6 år. Du kan blive medlem lige her.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar