Kravlepakke fra GoBabyGo

Der er blevet krybet, kravlet, trippet og fundet fodfæste hos de kravleglade Momsterbørn. Momster har testet en kravlepakke fra GoBabyGo, og vi tør godt sige, at de små har fået fart på! Læs selv med om hvordan det gik, og om mødrenes holdning til kravlegear.

 Pernille fra Nilles Lille Verden har testet med sin datter

Jeg var meget spændt på at modtage GoBabyGo’s produkter. Ungerne var lige så meget oppe at køre, da pakken kom, men de elsker også bare at modtage post. Jeg synes det er en helt fantastisk idé, at man er kommet på at lave mega lækre strømper i mega lækker pasform og så sætte skridsikre mønstre på, så det virkelig hjælper ungerne godt på vej.

Pakken indeholder både knæbeskyttere, leggings, strømpebukser og strømper, og det gør, at man er helgarderet uanset hvilket tøj ens barn har på. Jeg synes det er nogle helt fantastiske produkter, som jeg af hjertet varmt vil anbefale til andre.

  • Funktionalitet: 5
    Strømperne og strømpebukserne fungerer bare rigtig godt. Emmelies balance er blevet meget bedre når hun har GoBabyGo’s strømper på, man kan se hvordan selvtilliden virkelig kommer op i hende. Før gled hun meget rundt på vores glatte trægulv, men GoBabyGo har givet hende fodfæste.
  • Nødvendighed: 4
    Jeg er da sikker på, at børn sagtens kan lære at gå og kravle uden hjælp fra GoBabyGo. Men jeg er tilmed også helt sikker på, at det kommer til at gå en hel del lettere og hurtigere med GoBabyGo.
  • Kvalitet: 5
    Produkterne er af helt vildt lækker kvalitet. Jeg blev virkelig overrasket, første gang jeg mærkede hvor bløde og lækre de føles. Dertil er pasformen helt perfekt. Strømperne bliver på foden, og strømpebukserne glider ikke ned mellem knæene, når de leger, hvilket vi har haft rigtig meget bøvl med.
  • Pris: 5
    Jeg synes prisen er helt fin. De er ikke dyre, slet ikke taget i betragtning af kvaliteten. Alle kan følge med.

Malene fra Åndehuller har testet med sin datter

Vi har været så heldige at få lov til at teste GoBabyGo’s kravlepakke. Når jeg siger heldige, så er det, fordi man som mor til fire godt kan møde nye ting med en lidt tilbagelænet (skeptisk) attitude og nu er jeg en sand troende: Det her er ren lir for den bevidste forbruger. Webshoppen er flot og overskuelig, det bliver leveret i en lækker indpakning, og hele oplevelsen med produkterne emmer af kvalitet og omtanke. Det er et 100 % gennemtænkt koncept det her.

  • Funktionalitet: 5
    GoBabyGo giver i bogstaveligste forstand det lille ekstra, som barnet er skabt til at gribe. Børn VIL fremad. De VIL udvikle sig, og så giver sådan et par strømper/leggings/strømpebukser virkelig optimale vilkår for legen, læringen og samværet – det er der ingen tvivl om. De fås i størrelserne 6-12 & 12-18 måneder – og i mange dejlige farver. Pasformen er rigtig god og størrelsen alderssvarende. Min standardbaby passede dem glimrende med plads til at vokse.
  • Nødvendighed: 5
    Jeg troede jo, at jeg sagtens kunne leve uden, men det kan jeg ikke! Det er så lækre og gode for min datter, at jeg bliver nødt til at købe nogle flere.
  • Kvalitet: 5
    Hvis der er noget, der virker for mig, så er det, at tingene er pakket lækkert ind, og GoBabyGo skuffer sandelig ikke på den konto. Jeg skal igennem et paradis af silkepapir, der knitrer imødekommende, når jeg åbner pakken. GoBabyGo’s kravleserie designes i Danmark, produceres i Lithauen og er Oeko-Tex Standard 100 certificeret. Det betyder, at de er testet for sundhedsskadelige stoffer og kemikalier. De er simpelthen så fantastisk bløde og lækre. På strategisk gennemtænkte steder er der skridsikre gummidutter, som er lavet af silikone og fri for ftalater. Desuden testes produkternes PH-værdi også, så der er øje for babyers følsomme hud. Der er altså virkelig tænkt over alt her. Derfor tør GoBabyGo også love fuld tilfredshed eller pengene retur. Det er altså lidt af et statement.
  • Pris: 5
    Prisen er helt fair. De ligger mellem 69,- og 169,- for de enkelte dele, hvor man så kan købe en kravlepakke med strømper, knæbeskyttere og leggins til 269,-. Det er en virkelig god pris for nogle super fine ting. Eftersom kvaliteten er så høj på produkterne, vil jeg endda gå så vidt som at sige, at prisen er i den lave ende i forhold til markedet.

Du kan læse mere om Malenes oplevelse med GoBabyGo i hendes blogindlæg.

Camilla fra Camamamilla har testet med sin søn

Herhjemme har vores søn Kalle testet kravleudstyr fra GoBabyGo de seneste uger. Han er langt bagud motorisk, og har hidtil kun ville vride og orme sig fremad.

Efter vi har taget de GENIALE produkter fra kravlepakken i brug, er der virkelig sket en forskel. Nu har han fundet ud af, at man også kan komme nemt fremad på maven, ved hjælp af arme og ben (der nu ikke glider på det glatte betongulv). Det er forstadiet til, at kravle – hvilket er næste mål. Kalle kan nu også stå i kravlestilling i længere tid, og er begyndt at rokke lidt.

Vi har især været glade for leggings og knæbeskyttere i forbindelse med krybe- og kravletræning. Og strømperne er SÅ gode til ståtræning.

  • Funktionalitet: 5
    Her scorer GoBabyGo’s produkter topkarakterer. De skridsikre gummidutter er placeret perfekt på knæ, undersiden og oversiden af foden, og støtter barnet så fint i bevægelse. Især gummidutterne på OVERsiden af strømper og strømpebukser er rigtig gode, når der skal krybes frem – og ikke noget jeg har set på andre skridsikre strømper.
    Det, at designet og farverne er pæne, samt de meget diskrete gummidutter gør også, at vi har brugt leggings og strømper, som en del af hverdagsgarderoben.
  • Nødvendighed: 5
    For os har kravlepakkens produkter betydet, at Kalle er blevet støttet endnu mere i sin motoriske udvikling. Det er guld værd, så for os er de blevet en absolut nødvendighed.
  • Kvalitet: 4
    Produkterne er lavet i en lækker, tyk kvalitet bomuld. De er bløde og behagelige for Kalle, at bevæge sig i. Den gode og kraftige kvalitet har betydet, at vi sagtens har kunne lade leggings erstatte bukser uden, at han er blevet kold. Dette til trods for, at han tilbringer det meste tid på gulvet. Jeg synes dog, at de her efter blot 5 gange vask, begynder at vise tegn på “slid” (de er falmet lidt og blevet en smule nulrede i overfladen). Derfor kan jeg ikke give helt toppoint her.
  • Pris: 5
    Prisen er meget fair, især sammenlignet med andre kvalitetsstrømpebukser og leggings, der uden de geniale gummidutter koster det samme. Og så kan de jo både bruges i forbindelse med motorisk træning, men også som en del af garderoben.Pænt, funktionelt, genialt!! Jeg elsker GoBabyGo – og skal vist straks have bestilt nogle flere leggings og strømper.