Anmeldelse af de populære LEGO-kasser

Legetøj roder! Og børn elsker at hive alt legetøjet frem på én gang. Der går lige akkurat 2 sekunder, og så ligner det, at der er blevet kastet et par håndgranater ind på børneværelset. Derfor skal det være nemt at rydde op, og dertil kræver opbevaring. Momsterkontoret har derfor testet LEGO-kasser fra Pixi Zoo til opbevaring af legetøj, og her kommer dommen over de populære kasser.

Mira har testet med sin 1-årige søn

Jeg har faktisk haft kigget på de fine LEGO opbevaringskasser fra Pixizoo før, så det var spændende at få lov at prøve dem. Efter at have modtaget pakken fra Pixizoo, og være blevet mødt af opbevaringskassens flotte lyseblå farve, fyldte vi meget passende duploklodser i og begyndte at lege!

  • Funktionalitet 5 ud af 5
    Opbevaringskassen scorer helt sikkert toppoint her. Den har et låg, som muliggør, at man kan stable flere kasser ovenpå hinanden, hvilket jeg kan forestille mig er super smart, hvis legehjørnet i forvejen er lidt trængt. Og så ser det bare pænere ud med låg på, så man kan skjule hvor meget der roder inde i kassen – genialt.
  • Nødvendighed 4 ud af 5
    Jeg synes det er dødnødvendigt at organisere vores legetøj. Der findes et hav af forskellige måder at gøre det på, men LEGO opbevaringskassen er et godt bud hvordan det kan gøres, så det både er praktisk og dekorativt. Og så har den en underholdningsværdi i sig selv, da den er sjov for små pilfingre at røre ved og lege med.
  • Kvalitet 4 ud af 5
    Kassen er af hård plastic, hvilket gør den dejlig stabil. Spencer lagde ud med at sætte sig overskrævs på den og pille ved alle LEGO-dutterne. Det er dog lidt irriterende, at plastic tiltrækker alverdens små hår og nullermænd, men det gør plastic jo. Heldigvis er den dejlig nem at rengøre for fnuller og til tider fedtede børnefingre – det kan klares med en fugtig klud. Den er større end jeg havde forventet, der kan faktisk være en del legetøj i, så det er dejligt.
  • Pris 4 ud af 5
    Den vejl. udsalgspris er 279 kr, men lige nu hos Pixizoo kan du få den til 169 kr. Det synes jeg bestemt ikke er galt, og så kommer den i rigtig mange fine forskellige farver!

Esme har testet med sin 6-årige datter

Min 6-årige datter elsker at lege inde i stuen. Eller i køkkenet. Eller på gangen, så man skal hoppe og snuble over forhindringsbanen lavet af barbie, puslespil, paraplyer og samtlige dukker fra rollelisten til Frozen. Når der så er blevet rykket alverdens små dimsedutter ud af hendes værelse, så skal de jo ind igen. Men føler hun ik altid for. Og så fik vi denne kasse til test og den virkede som en genial måde at pakke tingene ned og lade den stå inde i stuen, da den er så pæn.

  • Funktionalitet: 3 ud af 5
    Den er stor, praktisk og virkelig, virkelig pæn. Som i virkelig pæn. Jeg er glad for, vi valgte hvid, da den kan stå inde i stuen og se dødlækker ud. Men det er så også det eneste, jeg kan lide ved den. Og nå, ja at den kan stables, hvis man har flere pga låget. MEN lige netop det låg generer mig også gevaldigt. Det er virkelig svært at få op. Og selvom det er praktisk for at skjule legetøjet, vælger jeg de fleste dage ikke at sætte låget på, fordi det er så svært at få af. Især for barnet.
  • Nødvendighed: 3 ud af 5
    Det er vigtigt at kunne pakke legetøjet væk. Vi har også andre opbevaringsløsninger derhjemme. Men de er ikke særlig pæne og bliver ofte gemt væk inde på værelset. Hvor denne også kunne være god til at stå ude i sko-gangen eller køkkenet og være praktisk samtidig med den er pæn.
  • Kvalitet: 5 ud af 5
    Kvaliteten virker lækkert, tykt og stabilt plastik. Og så lugter den ikke, hvilket jeg ofte kan blive lidt nervøs for med plastikvarer.
  • Pris: 4 ud af 5
    Prisen er 279 kr, men lige nu hos Pixizoo kan du få den til 169 kr. Jeg ville ikke betale fuld pris for den, men til udsalgspris ville jeg faktisk købe to!
Min datter er for tiden rimelig obsessed med toiletrulle-dukker

Skriv et svar