Zentabox hjælper dig med dine kosttilskud

Kosttilskud og vitaminpiller kan være en jungle at navigere rundt i. Men så er det godt, at det nye, smarte koncept Zentabox har en løsning på det. Med et månedligt abonnent, får du dine piller sendt lige til døren i en indpakning, der sørger for, du husker at tage dem hver eneste dag. Momsterne har testet Zentabox, og her kommer deres personlige erfaringer.

Simone fra Drengelopper har testet

Zentabox er et virkelig smart koncept med vitaminer, der tilpasses efter ens kost- og livsstil. Og samtidig bliver de automatisk sendt, når det er tid til genopfyldning – det er både smart og simpelt. Vitaminerne laves ud fra en sundhedsprofil, der gratis laves på nettet og som samtidig kommer med råd til en. Med en vegansk koststil var jeg spændt på den anbefalinger, og jeg synes desværre, at det er ærgerligt, at den er låst fast på, at feks fisk er en vigtig kilde til omega, når der findes andre alternativer. Sådanne alternativer har jeg kendskab til, men jeg gad alligevel godt se algoritmen anbefale mig disse fremfor fisk, når jeg flere gange har angivet, at jeg ikke indtager animalske produkter. Men derudover synes jeg, at konceptet er smart og svar over mail er både hurtig og behjælpelig. Og så kan jeg godt lide, at papæsken til vitaminerne genanvendes.

  • Funktioner: 5 
    Konceptet er fuldstændig ligetil: man modtager en æske ved første modtagelse, som pillerne er i. Pillerne ligger i små poser med dagsrationer, som kan rives af. Dernæst modtager man kun pillerne i de små poser, som puttes i æsken, hvorefter de dagligt rives af på ny.
  • Nødvendighed: 5
    Med en vegansk koststil kan jeg ikke få b12 gennem kosten som det eneste vitamin. Derfor er et tilskud yderst vigtigt. Ved b12 mangel kan man bla opleve en konstant træthed – og den er bestemt ikke optimal som mor til 3. Men om man spiser kød eller ej, er det svært at få nok b12, hvorfor flere, end man tror, bør tage et tilskud.
  • Kvalitet: 5
    Zentabox er meget serviceorienteret, hvilket kommer til udtryk i kontakten med dem, hvor de både svarer hurtigt og er til stor hjælp. Der udtrykkes, at de står til rådighed, men der er så sandelig også handling bag ordene.
  • Pris: 3
    Jeg synes, at det månedlige tilskud, som jeg anbefales hos Zentabox, er dyrt ift det veganske kosttilskud, jeg plejer at tage. Men pris, kvalitet og service hænger helt sikkert også sammen.

Camilla fra Camamamilla har testet


Jeg har været så heldig, at få lov til, at teste Zentabox’ ret så smarte koncept, hvor man får leveret sine daglige kosttilskud hver måned. Og det har virkelig fungeret godt for mig. Vitaminerne kommer i dosispakker, så man blot skal hive en af hver dag, og det er altså både nemt og smart. For mig har det betydet, at jeg nu husker kosttilskudene dagligt. Men det bedste i min optik er, at de skræddersyer sammensætningen af kosttilskud til netop dig – ud fra en sundhedstest, som man tager på hjemmesiden. På den måde får man nøjagtigt, hvad man har brug for. Hverken mere eller mindre.

  • Funktionalitet: 5
    Her scorer Zentabox altså toppoint, uden tvivl! Hele konceptet er så gennemført, og deres hjemmeside, hvor man tilmelder sig og laver sundhedstesten, er nem og overskuelig. Når de fire uger er ved, at være gået, så modtager man automatisk næste dosis. Smart og nemt! Og så elsker jeg de mails man modtager, hvor man kan læse om de kosttilskud man får, samt hvilken virkning/funktion de har for kroppen. Ægte nørderi, som jeg holder meget af.
  • Nødvendighed: 3
    Om kosttilskud er deciderede nødvendige, det er jo til evig diskussion, men for mig, der fx ikke spiser fisk, er det faktisk vigtigt. Og Zentabox har for mig betydet, at jeg nu husker mine tilskud dagligt.
  • Kvalitet: 4
    Når man modtager pakken med kosttilskud fra Zentabox, så er man ikke i tvivl om, at her er tale om et firma, der vægter kvalitet højt. Alt fra indpakning til kassen med kosttilskud fremstår eksklusivt og indbydende. Og det, at kosttilskudene er pakket og kontrolleret på et apotek, er for mig også et kvalitetsstempel.
  • Pris: 5
    Her giver jeg igen toppoint, da det for mig ville spare en del penge med et abonnement hos Zentabox. Ved hjælp af deres sundhedstest fandt jeg nemlig ud af, at jeg slet ikke har brug for to af de kosttilskud jeg hidtil har taget. Og så er leveringen gratis. Win! Og så betaler jeg altså også hellere end gerne lidt ekstra for, at få personlig vejledning og det dejligt nemme ved Zentabox.

Esme fra Momsterkontoret har testet

Før man bestiller Zentabox skal man tage en sundhedstest på deres hjemmeside. Her var mit resultat ret så nedslående. Jeg fik 26%. Hvilket betyder at der er meget langt til de 100% sundhed. Av! Den er ikke god. Ud fra de forskellige punkter, bliver det så afgjort hvad man har brug for at tilskud og vitaminer. Jeg fik “ordineret” 8 forskellige piller ud af 20 forskellige. Det var blandt andet d-vitamin, som jeg i forvejen er opmærksom på, jeg mangler. Men også calcium, hvilket er noget, jeg egentlig aldrig har tænkt over, jeg manglede. Men det giver god mening, da jeg er laktose-intolerant og derfor hverken indtager mælk eller andre mejeriprodukter. Og så var der Eye D, som jeg ikke helt kunne gennemskue, hvad er til… Det jeg glædede mig allermest til at prøve, for at tjekke om det virker, er Stress Down pillen. Da jeg har en ekstremt presset hverdag, så var det spændende og denne pille kunne hjælpe mig til at slappe mere af.

  • Funktionalitet: 4
    Hele systemet med dosispakkerne gør det ekstremt nemt at huske at tage sine piller. Jeg har så længe, jeg kan huske, skullet tager vitaminer og tilskud. Men jeg har aldrig gjort det i en længerevarende periode, da jeg simpelthen glemmer at tage dem. Eller nogen gange glemmer jeg, om jeg har taget dem og vil ikke tage overdosis. At det hele er pakket for en, er jo perfekt. Men for virkelig at huske om jeg har taget det på den rigtige dag, så fik jeg en ide. Jeg bredte rullen ud på spisebordet og skrev dato på alle 28 poser. På den måde kan jeg altid se, om dagens pille er taget. Når jeg få gange ikke når dem, river jeg posen af og smider den ned i æsken. Når rullen er slut, kan jeg både se, hvor mange dage jeg havde misset og så tage dem, inden den nye rulle tages i brug.
  • Nødvendighed: 5
    Vitamin og tilskudspiller er meget vigtige fo mig. Og et system som Zentabox, er det eneste, der har virket for mig til at huske at tage pillerne. Så jeg må erkende, Zentabox er ultranødvendigt.
  • Kvalitet: 4
    Det er svært at vurdere kvaliteten af pillerne, da jeg ikke ved, hvordan jeg skal sammenligne det med andre pille-brands. Men servicen hos Zentabox er i top, emballagen er så lækker, at børnene bagefter kan bruge det som opbevarings-æske, og det er skønt, at ens navn står på pille-poserne. Man kunne godt overveje at skrive datoer på, som jeg foreslår deroppe.
  • Pris: 4
    Den månedlige pris er 285 kr for alle de otte piller jeg skal have + levering. Men spørgsmålet er, om alle otte i virkeligheden er nødvendige. Jeg er kommet frem til, at kun halvdelen er nødvendige for mig, så jeg skal nu have lavet en abonmements-ordning på dem.

4 comments / Add your comment below

  1. Kære Momster – tak for jeres ærlige test. @Simone – tak for din kritik vedr. kommentar omkring fisk (Omega3 fedtstofferne DHA/EPA) ift. veganere. Vi har lyttet og justeret tekst i algoritmen, så andre veganske kilder også fremgår tydeligt nu. God weekend til alle. KH Karen @Zentabox

    1. Hej Karen. Hvor lyder det bare fantastisk. Det er ultra vigtigt for os, at alle der anmelder og tester for os, er ærlige og konkrete omkring deres individuelle oplevelse. Det er den eneste måde, vi kan bevare os selv troværdige som et test-organg. Så jeg er oprigtigt glad for, at i tager det til jer, og bruger det positivt i jeres produkts videreudvikling. Tak for en rigtig god test. KH Esme / Momster.dk

Skriv et svar