Mini løbeladcykel fra Babboe er genial til interaktiv leg

Babboe fremstiller lækre ladcykler til børnfamilien og du har helt klart set dem i gadebilledet rundt omkring i Danmark. Men de har også fremstillet en cykel særligt til de yngste medlemmer i familien. Her kombinerer de en løbecykel med ladcykel og voilá – et styk løbe-ladcykel! Læs lige her, om den lever op til det benhårde og hudløst ærlige Momster-panel, når design, funktionalitet og kvalitet bedømmes. Så kære mor, ryd alle stuer, gange og legerum, for nu skal der cruises med bamser og madpakker – og hvad familiens yngste ellers kan finde på!

Anne-Sophie fra Regnbuemor har testet med sine tvillinger

Jeg var begejstret, da Tristan og Nohr fik mulighed for at teste Babboe løbeladcyklen i træ. Løbecyklen ankom færdigsamlet, hvilket var dejligt. Den er lavet af træ, og er nem at manøvrere rundt for mine drenge på 21 måneder. Og så virker den utrolig robust. At der er lad på cyklen vakte stor begejstring hos drengene, som har brugt den til transport af alt fra bamser til biler.

  • Funktionalitet: 5 ud af 5
    Løbecyklen er nem at manøvrere rundt for mine tvillingedrenge på 21 måneder. Det er en klar fordel, at den er trehjulet, da de så ikke skal koncentrere sig om at holde balancen, men kan bruge energien på at komme rundt, dreje, lære at koordinere m.m. Løbecyklen er af virkelig god kvalitet, og den har det sejeste lad, som man ikke ser på andre løbecykler. Mine to drenge er vilde med at transportere alt fra bamser til biler rundt – ja, sågar hinanden, selvom det her kniber lidt med pladsen til en tumling. Den fylder selvfølgelig lidt mere end almindelige løbecykler, men det har ikke været noget problem for drengene at komme rundt. Som bonus er der støjdæmpende gummibelægninger på cyklen, som ligeledes ikke efterlader mærker på gulvene
  • Nødvendighed: 4 ud af 5
    Jeg synes, at løbecykler er et super godt supplement til småbørns udvikling. Ungerne får øvet koordination og balance, samtidig med, at det bliver lært i leg. At bruge løbecykler gør det også meget nemmere at cykle på en almindlig cykel en dag, og mine store børn er faktisk gået direkte fra løbecykel til almindelig cykel uden brug af støttehjul. Dermed er en løbecykel en nødvendighed for de små, synes jeg.
  • Kvalitet: 5 ud af 5
    Der er ingen tvivl om, at der er blevet kælet for kvaliteten i dette produkt. Løbecyklen er lavet med sans for både æstetik og funktionalitet.
  • Pris: 5 ud af 5
    Løbeladcyklen koster 795, og jeg synes, prisen er mere end rimelig. For kvaliteten og det unikke produkt i betragtning. Det er lavet af gode materialer. Den er lidt dyrere end (nogle) andre løbecykler, men de har heller ikke lad m.m., og derfor kan der ikke rigtigt sammenlignes.

Fantasifabrikken har testet med en 2-årig og en 4-årig:

På FantasiFabrikken er alle børnene ejere af løbecykler, scootere, traktorer og hvad der ellers findes af køretøjer. Der er fart over feltet, der køres om kap og der slides skosnuder. Den nye Babboe løbeladcykel blev  derfor taget godt imod og har været en del af mange lege, siden den blev en del af vognparken. Moderen er ret vild med retro-looket og kvaliteten, så det har været en win-win.

    • Funktionalitet: 4 ud af 5
      Cyklen er med retro orange detaljer og meget enkel i designet. Alle synlige samlinger er sammensat med trænagler, virkelig smukt design. Alle kanterne er afrundende og der er ingen steder de små fingre kan ridses eller komme i klemme. Ladcyklen kan ikke indstilles i størrelse men den er sådan indrettet, at de større børn sagtens kan have benene. Dog vil jeg mener at storesøster Freja på 4 år er for stor til denne ladcykel og hun er ikke en stor 4-årig. Ladet måler kun 16×27 cm, hvilket er passende til at køre rundt med legetøj eller lignende. Hjulene er med gummibelægning og dermed støjdæmpende og afgiver ikke mærker og streger på gulvene. Cyklen er beregnet til indendørs brug men kan umiddelbart godt bruges udendørs, dog under kontrollereret leg. Den tåler at være ude – men regn og fugt er ikke godt for cyklen. Vil personligt være lidt tilbageholden med kørsel udendørs især på grus, da det nok vil slide gummihjulene for meget. Men som udgangspunkt er det jo også et legetøj beregnet til indendørsbrug.
    • Nødvendighed: 3 ud af 5
      Babboes løbeladcykel kan sammenlignes med en dukkebarnevogn, som jo ikke er en nødvendighed for børnene at have, men det gør legen betydeligt sjovere. Villum, som elsker at drøne rundt på diverse køretøjer, har brugt ladcyklen rigtig meget og Freja har haft barnevognen i fred imens. Vi er heldige at have en stor stue og generel en del gulvplads til at kunne drøne rundt indendøre, hvilket jo er et must for at kunne få noget ud af dette indendørs køretøj. Vi vurderer, at den er gavnlig for motorikken, ligesom andre køretøjer. Så det eneste minus vi indtil videre er kommet i tanke om er det faktum, at køretøjet ikke er beregnet til udendørs brug.
    • Kvalitet: 5 ud af 5
      Ladcyklen er virkelig stabil og man kan se og mærke, at det er kvalitetslegetøj. Løbeladcyklen har være kørt meget på og også blevet vendt med bunden i vejret, som en del af en leg og den fremstår stadig som ny. Der er umiddelbart ingen forudsigelige steder, hvor noget kan knække eller falde fra hinanden.
    • Pris: 3 ud af 5
      Denne ladcykel vil være en god gave til det 2-årige barn, som ellers kan være svært at finde en gave til. Den koster 795 kr. Der findes ikke lige umiddelbart et lignende køretøj at sammenligne med. Det skulle da lige være en trehjulet løbecykel, som dog ikke har ladet som Babboes løbeladcykel har. Hvis man nænner at bruge den udendøre, synes jeg den er alle pengene værd. Det er et hit at køre tur med legetøjet eller en madpakke. I hvert fald passer kvalitet sammen med pris i dette tilfælde.

Malene fra Åndehuller har testet med sin 1-årige, 3-årige og 6-årige:

Sådan en mini løbeladcykel ser man ikke hver dag. Old school ”giv børnene en pind”-mor tænkte først, at den virkede lidt tung at have med at gøre, men endnu en gang bragte mit afkom mine forudindtagelser til skamme. Det var tværtimod kærlighed ved første blik med mange ”uh’er” og ”wauw’er”, som vi fælles trak cyklen op af kassen. Hen over sommeren er den blevet hevet kærligt ind og ud i mange gode (rolle)lege som bud eller transport – eller ganske enkelt som puttekasse for 1-årige Emma. Det er sjovt at se, hvordan godt håndværk i sit design motiverer til leg.

  • Funktionalitet: 4 ud af 5
    Jeg er VILD med, at de lækre gummihjul er helt lydløse. Uanset om du er fræk og bruger den ude også, eller har den kørende indedørs, så kommer der ikke en lyd. Den er slidstærk og netop, fordi den ikke bare jerner derudaf, så fungerer den optimalt som indelegetøj. Jeg ved ikke, om du nogensinde har prøvet at have en HP scooter, gå vogn og wheely bug til at køre om kap indendørs? Så vil du elsker denne stabile, mere rolige dame (som dog er super let at køre på). Vi kan jo heller ikke have, at varerne bliver smidt af på vej til køkkenet, vel
  • Nødvendighed: 3 ud af 5
    Nu er det ret svært at påstå, at en løbeladcykel skulle være en direkte nødvendighed, så den får kun 3 ud af 5. Den er helt genial til interaktiv leg, men skulle jeg købe en decideret løbecykel, så ville jeg vælge en rigtig løbecykel. Løbeladcyklen er en virkelig lækker luksusvare, hvis man har lyst og råd til at forkæle sine børn.
  • Kvalitet: 5 ud af 5
    Man er ikke i tvivl om, at kvaliteten er i top, når man åbner kassen. Der er ingen kemisk lugt eller restfarve. Trods tre børns brug både ude og inde (jeg ved godt, at den er til indeleg), så er der ikke kommet en skramme på den. DET er jeg imponeret over. Samtidig får de thumbs up hele vejen over produktionslinjen, da vi er ude i dansk design med dansk varemærke, FSC certificeret birkefiner, CE-godkendt og dansk produktion. Moder jord kniber lige en tåre her.
  • Pris: 5 ud af 5
    Jeg har fundet to andre løbeladcykler, der ligger til 999,- kr., så der er den med sine 795,- kr. billigere, selv med de 65,- kr. i fragt, der kommer på. Jeg synes nu godt, at de kunne matche den frie fragt ved 499,-, som de fleste firmaer giver. Men det skal ikke være det, der skiller os ad.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar