Oplev lækre brands til Momster Market

Søndag den 7. oktober 2018 afholder Momster for første gang Momster Market – vores helt egen live markedsplads, hvor du kan opleve og købe forskellige og lækre produkter fra familierelaterede brands til fordelagtige priser. Nogle af de brands, som du kan opleve på Momster Market, har vi tidligere testet for dig herinde. Derfor har vi samlet dem for dig lige her, så du kan få et lille resume af anmeldelsen.

GoBabyGo

GoBabyGo laver kravlegear til de små, som sikrer, at dit barn kommer motorisk godt fra start. Da Momstrene testede GoBabyGo med deres kravleglade Momster-børn fandt de ud af, at strømperne ikke kun hjælper med at fremme børnenes motorik, men at produkterne også er lavet af superlækkert materiale, og at især strømperne har en virkelig god pasform. Fælles for alle Momstrene i testen var, at det her kravleudstyr i sandhed hjælper børnene med at udnytte deres fulde potentiale – udstyret er altså ikke blot ren lir for den købeglade forbruger, men kravlepakken giver virkelig optimale vilkår for legen og udviklingen.

På Momster Market tager GoBabyGo en masse forskellige produkter med, herunder strømpebukser, strømper, leggings og knæbeskyttere til børn fra 6 måneder til 4 år +

Christina Hansen CPH

Christina Hansen CPH laver lækker, kvalitetsbevidst og økologisk grød til de små. Grøden er danskproduceret og lavet på rigtig mælk og så indeholder den både mindre sukker og mindre mættet fedt end mange andre babygrødsprodukter. Grøden indeholder samtidig flere kostfibre, hvor hovedingrediensen er havre. Da Momstrene testede grøden fra Christina Hansen CPH, blev de især imponerede over grødens kvalitet og funktionalitet. Grøden er supernem at lave, den kommer i et flot og eksklusivt design, ungerne elsker den og så kan den gives med god samvittighed.

Til Momster Market kan dig og din baby smage grøden fra Christina Hansen CPH og søskendemærket Woodland Wonders.

Silly Doh

Silly Doh er magisk silikoneler, som stimulerer børnenes sanser og vækker deres kreativitet. Da Momstrene og Momster-børnene testede det magiske ler, var de især imponerede over den alsidighed, som produktet har. Man kan nemlig bruge leret til lidt af hvert, ligesom det ikke smuldrer eller lugter, det er nemt at arbejde med og nemt at gøre rent efter, når legen er slut. Det særlige ved Silly Doh ligger altså i den måde, hvorpå leret kan bruges igen og igen, ligesom leret er med til at udvikle børnenes finmotorik og stimulere deres fantasi.

På Momster Market tager Silly Doh et komplet udvalg med, hvor priserne er sat ned med 50%

Babboe

Babboe står bag de populære ladcykler, som du helt sikkert har set i gadebilledet rundt omkring. Momstrene og Momster-ungerne har tidligere testet deres løbeladcykel, som er særligt fremstillet til de yngste medlemmer i familien. En løbecykel kombineres med ladcykel og voilá – et styk løbe-ladcykel, som i den grad vakte glæde i Momster-hjemmene. Cyklen blev brugt til transport af alt fra bamser, til børn til biler, og Momstrene var især imponeret over cyklens robusthed. Man er slet ikke i tvivl om, at kvaliteten er i top.

Babboe medbringer to ladcykler til Momster Market samt nogle løbeladcykler, der kan købes på messen kontant til en særlig fordelagtig pris.

Portrætværket

Portrætværket tilbyder professionel fotografering, der fanger de flygtige øjeblikke. Da Momster-kontoret mødte Annette fra Portrætværket fik de taget nogle superskønne og professionelle billeder: Der er nemlig noget helt særligt ved at få taget billeder af god kvalitet med et professionelt øje, i stedet for de, ofte halvdårlige, billeder man selv får fanget af ungerne med sin kameratelefon på farten.

På Momster Market laver Portrætværket en installation med billeder. Her kan du få et messetilbud, hvor du kan booke tid til en fotografering hos Portrætværket og få en værdikupon på 500 kr. Du har også mulighed for at købe et gavekort til fx fødselsdage, navnedage eller barnedåb.

_ _ _ _ _

Vi ses på Momster Market! Læs mere om begivenheden her og tilmeld dig begivenheden på Facebook her.

Skriv et svar