Momsterne tester: Leg efteråret ind med de fantasifulde MOLECULES

Molecules fra toys"r"us kreativ leg anmeldelse momster test

MOLECULES fra Toys’R’Us er små, klistrende kugler, som man kan lave til sjove figurer. Det giver timevis af leg og underholdning til de små fingre – og de voksne kan også være med. Momsterne har med deres unger testet dette kreative koncept og du kan se, hvad de synes.

Med i testen var følgende tre bloggere:

Anne fra Fantasifabrikken

Molecules fra toys"r"us kreativ leg anmeldelse momster test

Fantasien får frit løb når man bygger med Molecules. Mulighederne er nærmest uendelige, så det er bare at give sig i kast med at skabe lige det man drømmer om. Man kan blive ved med at lege med det igen og igen uden at det holder op med at klistre. På FantasiFabrikken er den yngste lige under to år og kunne sagtens være med. Ligeledes kunne de voksne. Det var fængende for alle aldre og svært at slippe, når man først var gået i gang.

Molecules fra toys"r"us kreativ leg anmeldelse momster test

  • Funktionalitet: 4 ud af 5
    Produktet virker upåklageligt. Det klistrer sammen dog ikke med alt muligt andet – måske en enkel kugle lige kan snige sig op i håret, men det tages nemt ud igen. Kuglerne har forskellige størrelser og kan vælges alt efter, hvad man nu ønsker at kreere. Molecules bliver ved med at klistre efter flere ganges leg og selv efter det har stået til pynt på hylden. Trykkes kuglerne godt sammen holder de formen. Alle aldersgrupper kan være med. Man kunne dog godt bruge et inspirationshæfte, som dækker over flere aldersgrupper, så fantasien lige kan få et ekstra lille skub.
  • Nødvendighed: 3 ud af 5
    Kreativ leg og sanseoplevelser er en vigtig del af børns liv og udvikling, og her passer Molecules rigtig fint ind. Det er en super måde at træne finmotorikken på. Mens man leger, kan man passende øve farver og bruge sin fantasi. Vi synes derfor, at Molecules er et super godt redskab i den kreative leg.
  • Kvalitet: 4 ud af 5
    Kvaliteten er i top, de bliver ved med at klistre efter gentagende ganges leg. Udvalget dækker det man skal bruge med 5 grundfarver i 3 forskellige størrelser. Man kan se på bagsiden af kassen, hvilke størrelser og farver den pågældende kasse indeholder.
  • Pris: 5 ud af 5
    Prisen på Molecules er den samme, alle de steder vi har set det. Altså både på nettet og i butikkerne. Vi synes, prisen for sådan en kasse er helt rimelig i forhold til hvor mange timers underholdning, der er. Prisen passer også rigtig godt til fødselsdagsgaver til nevøer og niecer i familien.

Molecules fra toys"r"us kreativ leg anmeldelse momster test

Manja fra Going Somewhere

Molecules fra toys"r"us kreativ leg anmeldelse momster test

Ungerne har fået testet Molecules legetøjet fra Toys ‘r Us de sidste par uger med stor succes. De var ellevilde da de åbnede kassen, der var proppet til kanten med de hersens finurlige små gummiagtige klistrende kugler.
Molecules er ret sjovt at lege med, både for forældre og børn. Herhjemme blev det testet af en 3- og 9 årig. Vi blev enige om at det var legetøj, der var ret sjovt hvis man er glad for LEGO, Slim eller DIY ting. For man kan bygge lige hvad man vil med de sjove klistrende kugler.

Se Manjas drenge pakke den store kasse op med MOLECULES,
og hvilke
flotte figurer de lavede i videoen nederst i indlægget.

Molecules fra toys"r"us kreativ leg anmeldelse momster test

  • Funktionalitet5 ud af 5
    Det er ret sjovt og nemt! Der kan bygges alt muligt forskelligt, det er kun fantasien der sætter grænser. Men med så mange dyr vi fik lavet, så giver kuglerne ret hurtigt blandet sammen med hinanden i farverne. Men pyt, det er nok bare mest mors OSC der takker lidt ud dér. Ungerne er vel egentligt ligeglade med om monsteret er blåt eller multifarvet 😉
  • Nødvendighed: 3 ud af 5
    Well, lige som alt andet legetøj er det vel så’n 50/50, men jeg er fan af kreativ leg og ned og sid på gulvet leg. Så det er gode julegaveønsker for alle aldre.
  • Kvalitet: 4 ud af 5
    Det er fint og holdbart, man skal ikke mase for meget med det, kun “lette” tryk, ellers har man klister på fingrene. Og faktisk ved jeg ikke hvor miljø venligt det er? Hvis det er bæredygtigt, får de topkarakter, men jeg er lidt i tvivl, og så er det ret meget plastik, der laves til fis og ballade her, hvilket er unødvendigt, eftersom jeg gør alt hvad jeg kan for at reducere vores forbrug i hverdagen.
  • Pris: 4 ud af 5
    Det er en fin pris! En æske koster ca. 169,- og skulle det hele blive blandet grundigt sammen efter en stund, er det ikke så dyrt at købe mere. Det er forældrevenlige priser, vil jeg sige.

Molecules fra toys"r"us kreativ leg anmeldelse momster test

Malene fra Åndehuller

Molecules fra toys"r"us kreativ leg anmeldelse momster test

Vi har testet MOLECULES fra Toys’R’Us med en blandet fornøjelse. Sophia på seks år elskede, at det klistrede og var meget nysgerrig og udforskende. Det var dog lidt svært at finde på noget, især da de første forsøg ikke lykkedes at blive til noget holdbart. Det hjalp, da vi søgte inspiration på kasserne – men tingene faldt fra hinanden. Hun kunne mægtig godt lide konsistensen – det var en LUKSUS klemmebold – og legede også med det som mad i legekøkkenet.

  • Funktionalitet: 2 ud af 5
    Der er fem dejlige farver i hvert sæt og tre forskellige størrelser, så mulighederne er mange. Vi testede sættene ’Dragasaur’ og ’Caticorn’, som er en søde drage og enhjørningekat. De kan varieres i én uendelighed. Man er ikke nødvendigvis bundet af kassen, den tjener blot til inspiration, så man kommer godt i gang. Kuglerne binder sig sammen ved at klistre, men ikke stærkere end at de let flyttes rundt i nye konstruktioner – og de tørrer ikke ud! Det er ret nice. Det er nemt at bruge og en stor sanselig oplevelse – men det er også et stort arbejde at rydde op igen. Vi havde dem overalt i gulvtæpperne i hele huset, fordi de hang fast i tøj og strømper, så børnene slæbte dem med rundt. Pluspoints for at være fri for gluten og phthalater. Men de får kun 2 stjerner, da de var sjove nok, børnene var vildt fascinerede af dem, men det ødelagde virkelig oplevelsen (for os voksne), at det var så træls at rydde dem op igen. De skriver, at de kun binder sig til hinanden. Det er direkte forkert: De sad fast på alt, de kom i nærheden af. Desuden kom jeg til kort med opbevaring. De ligger stadig i kassen, der fulgte med, men på sigt bliver det altså en støvet affære (den er åben). Jeg skal altså ud og anskaffe emballage til molekylerne, og det er lettere irriterende.
  • Nødvendighed: 1 ud af 5
    Måske er konceptet bare lidt spildt på en familie med fire børn. I en super travl hverdag så kan jeg ikke overvinde det store arbejde i at skulle gøre rent efter hyggestunden. Derfor vil molekylerne desværre blive vraget til fordel for lignende kreativ leg, hvor man bruger fantasien, men ikke skal kæmpe med løbske klisterkugler i flere dage efter. Det er ikke, fordi ideen ikke er ret så fantastisk, men kritikpunkterne – oprydning og opbevaring – er bare netop nogle meget vigtige kriterier i mine forbrugsvaner – og nu er det ligesom mig og ikke børnene, der sidder på indkøbsbudgettet. Legen er dog god nok, slet ingen tvivl om det.
  • Kvalitet: 1 ud af 5
    Som sagt er de fri fra gluten og phtalater. Det er fint. Det er også CE certificeret. På emballagen kan man læse, at de ikke må spises (tjek!), børn skal superviseres i legen og opfordres til at vaske hænder før og efter, der kan være afsmitning af farve (man skal være forsigtig omkring lyst stof) og det må ikke opbevares i nærheden af varme, gnister eller flammer – det er altså ret brandbart, læser jeg ud af det. Det lyder altså ikke som noget, der er helt fri for kemi ‘host*, og jeg kunne godt tænke mig at læse en grundigere varedeklaration af den grund. Endelig må jeg desværre også nævne, at tingene faldt sammen/fra hinanden, selvom de blev bygget stabilt. Man ser ellers store, smukke figurer og landskaber på YouTube – men det holder overhovedet ikke i virkeligheden.
  • Pris: 2 ud af 5
    Prisen er som sådan ok, men givet de øvrige karakterer, så ville jeg ikke købe produktet.

Molecules fra toys"r"us kreativ leg anmeldelse momster test

Den samlede vurdering af MOLECULES fra Toys’R’Us

  • Funktionalitet: 3,6
  • Nødvendighed: 2,3
  • Kvalitet: 3
  • Pris: 3,6

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar