Lær mens du leger med Legeakademiet, der fokuserer på udviklende leg

Legetøj fra Legeakademiet

Legeakademiet er en webshop med fokus på lærende og udviklende legetøj. De mener, at lege gør børn klogere og legetøj handler om mere end blot underholdning og tidsfordriv. Legetøj kan bruges til at stimulere, drive, styrke, udfordre, ophøje og udvikle vores børn. Altså med andre ord er legetøj et fantastisk redskab til læring og udvikling. Med dette udgangspunkt gik Momster igang med at finde tre momsterbørn, der kunne teste lærende legetøj, og her er, hvordan det gik.

Med i testen var følgende mødre:

1. blogger // Malene fra Åndehuller

Hele familien leger med hjemme hos Malene

Legeakademiet er som skabt til os. De rammer direkte ind i hjertet af vores familieliv og opfylder et stort behov for udvikling uden at livet skal smage af stringent træning. I stedet indbyder deres gennemtænkte sortiment i den grad til læring gennem leg, og jeg ville ønske, jeg havde haft en million af bruge der. Jeg endte dog med at vælge et boksesæt til børn med ekstra handsker og en taktilbørste. Jeg er MEGET begejstret – og lidt imponeret – over at finde det i deres sortiment. Det fortæller ikke så lidt om deres dedikation.

  • Funktionalitet: 4 ud af 5
    Deres hjemmeside er tiltalende og nem at bruge. Der er et væld af muligheder for at sortere i sortimentet – både på et overordnet plan (fx ud fra alder eller særlige behov) og et underordnet plan (som fx pris eller kategori). Der er til alle aldre, al slags leg og alle behov. Det tog mig lidt tid at finde ud af at sortere fra mobilen. Der var det ikke lige så brugervenligt, så jeg endte med at søge mere specifikt efter ting i stedet for at bladre kataloget slavisk igennem. Da jeg har fire børn, så var jeg nemlig ikke sikker på fra start, hvem jeg ville shoppe til – eller om det skulle være for alle. Men at jeg havde så meget at skulle se igennem, siger også noget om, hvor stor udvalget er. Og det er virkelig fantastisk, selvom det blev lidt uoverskueligt for mig.
  • Nødvendighed: 5 ud ad 5
    Det er virkelig en stærk niche, Legeakademiet har valgt – og det er en mangelvare, som jeg håber, flere forældre vil få øje på i vores samfund, hvor flere og flere børn kæmper motorisk og sanseligt. Vurderingen af behovet og adgangen til hjælp er sædvanligvis noget fagfolk sidder (tungt) på, og som man skal bruge oceaner af sagsbehandlingstid på (for ikke at nævne, hvor svinedyre tingene så er). MEN forældre kan altså utroligt meget på egen hånd, hvis man får lidt viden i rygsækken. Derfor er det fuldstændigt forrygende, at man under tingene på webshoppen faktisk kan læse: ”Hvad gør dette produkt særligt”. Det er en empowerment, der batter – jeg er helt vild med det. Vi kunne ikke undvære vores boksesæt eller børsten, fordi det i den grad hjælper med at få fødderne tilbage på jorden. Det hjælper også vores børn, der ikke er udfordret. Der er det bare en lækker foræring. Vores sæt bruges dagligt.
  • Kvalitet: 5 ud ad 5
    Kvaliteten er helt i top. Det er den på to måder: Både i udvalg og i holdbarhed. Jeg kunne have købt mig fattig i webshoppen; jeg er særligt vild med rollelegene, de kreative muligheder og den fysiske udfoldelse, som der indbydes til. Der er ikke én sans, man ikke kan få i brug. Derfor kan jeg kun klappe i mine hænder. Kort om boksesættet og taktilbørsten så er jeg ganske enkelt imponeret over kvaliteten. Min mand har gået til kampsport i mange år og havde fra starten af en forventning om, at tingene ikke ville holde til vores børns heftige omgang med dem, men det har holdt til perfektion til både at blive slået, skubbet, svinget i og kastet med. Den ser stadig ud som ny. Men selv en boksepude kan udfordres på funktionaliteten, og det bliver du simpelthen nødt til at høre nærmere om i mit eget blogindlæg, der dykker dybere ned i testen. Mine børn endte nemlig med at overraske en del med deres kreativitet.
  • Pris: 5 ud ad 5
    Priserne ligger meget i niveau med resten af markedet. Jeg vil endda næsten sige i den lave ende til sammenligning. Jeg kan godt lide, at udviklende legetøj er let tilgængeligt, så det ikke bliver et slags rigmandsmonopol. Altså det skal du ikke tage så bogstaveligt, men snarere beskrivende, for jeg har selv kaldt vores træning med Elliot for fattigmandssansemotorik, fordi vi ikke har råd til alt muligt fint eller selvbetalte fagfolk. Så vi bruger netop leg til at udvikle og lære. Derfor bliver jeg rigtig glad, når tingene både er til rådighed og inden for rækkevidde for folk, der måske ikke har vanvittigt meget luft i budgettet.

2. blogger // Christina fra Mig og Morskabet

At se sine børn lege, er i min verden, lidt magisk hverdagskrydderi. Det at observere ens børn lade fantasien blomstre, velvidende om at det er en selv, der faktisk var med til at vande lige præcis denne fantasi, da de var mindre, det er magisk og på mange måder med til at skabe små ” full circle moments”. Fra barnet kommer til verden og de første spejlinger, lyde og små sjove grimasser laves, der starter legen. Personligt “legede” jeg allerede med drengene, da de lå i maven. Når de sparkede, trykkede jeg tilbage, samme sted, som sparket var mærket og sådan kunne vi ping-ponge frem og tilbage. Legen har jeg sidenhen differentieret i forbindelse med barnets udvikling, og her oplever jeg som forældre, at komme lidt på prøve. Særligt når det kommer til legetøj, der kan stimulere netop den kognitive udvikling mit barn er i og jeg tror bestemt ikke jeg er den eneste forældre der oplever denne slags? Jeg har sågar lavet en del “fejlkøb”, til børnenes legetøjskasse og det føles hundrede gange være end at købe en kjole med de forkerte snit, da legetøjet jo allerede er kommet ud af æsken. Derfor takkede jeg ja til at lave en test af shoppen Legeakademiet.

  • Funktionalitet: 5 ud af 5
    På Legeakademiets webshop findes alverdens lækkert legetøj og jeg kan som forbruger virkelig mærke, hvordan det er shoppens hjertesag at sælge udviklende legetøj, som kan understøtte læringen på en sjov og naturlig måde, idet den leges ind. Legeakademiet.dk ønsker at lege børn klogere, uden grænser for hvad legetøjet kan opdyrke, styrke, udfordre og stimulere når det er i bruge. Shoppens tanter og onkler står til rådighed for vejledning og forslag til, hvad end man måtte søge. Jeg testede selv denne funktion af via mail – det er os muligt at chatte og endte med at have 8 gode kort på hånden, som indeholdt produkter i forskellige prisklasser. Shoppen indeholder meget lækkert legetøj, men der skal tryk på meget – der er nemlig enormt mange varer og derfor kan man ”let” fare vild, til trods for de mange gode opdelte kategorier. Derfor anbefaler jeg, man bruger søgefunktionen og ja – har god tid til at finde sine varer, da der er virkelig mange gode ting at se igennem.
  • Nødvendighed: 5 ud ad 5
    Jeg synes desværre, der sælges så enormt meget dårligt legetøj og særligt i de førende legetøjsbutikker. Derfor elsker jeg, at en shop som Legeakademiet gør det muligt at finde legetøj, som IKKE er mainstream, og som samtidigt har et godt underliggende formål. Derudover elsker jeg virkelig serviceniveauet og at dem bag shopen ved hvad deres legetøj har af oplagte funktioner, men os hvorledes fx play foam, kan bruges til at lege med bogstaver.
  • Kvalitet: 4 ud af 5
    Jeg bestilte forskellige varer hjem, og der var kvaliteten svingende. Noget var helt i top og andet, som nogle bogstavklodser i træ, mangler den der sidste lækre detalje. Det er ofte ulempen ved at shoppe på nettet, nemlig at man som forbruger ikke kan mærke kvaliteten på produktet og desværre synes jeg ikke, det var til at vurdere ud fra det pågældende billede på shoppen.
  • Pris: 5 ud af 5
    Jeg elsker at shoppen har så bredt et udvalg af legetøj i forskellige prisklasser. Det er muligt at finde en type produkt i forskellige prisklasser og det gør det let og ligetil som forbruger, alt efter hvilket budget, man kommer med.

3. blogger // Camilla fra Camamamilla

Jeg har været så heldig, at få lov til, at teste Legeakademiets legesyge webshop – og det viste sig hurtigt, at det (også) er den perfekte webshop til os, der har børn med særlige behov. Legeakademiet skiller sig nemlig ud fra andre webshops ved, at have fokus på udviklende legetøj og læring gennem leg. Derfor valgte jeg, at fokusere på produkter til vores søn Kalle, der er meget langt bagud i sin udvikling. Jeg havde hurtigt en indkøbskurv mindst 30 forskellige gode bud på legetøj, der passer lige til ham, men skar til efter lang tids overvejelse ned til to ting. En fin lille begynder cykel fra PUKY , der kan styrke balance og retningssans. Og så en rigtig fin bog, der er en del af Babblarna-serien, der er udviklet med øje for sprogtræning. Og begge dele har vist sig, at være de helt rigtige for Kalle, der allerede suser rundt i hele huset på cyklen, og for første gang nogensinde interesserer sig for en bog. Han har tilmed lært at sige “Babba”!
  • Funktionalitet: 5 ud af 5
    Legeakademiets webshop scorer toppoint på funktionalitet, da jeg synes, den er genialt opbygget. Det jeg især er begejstret for er, at man ikke kun kan søge efter legetøj, der passer til barnets alder, men også vælge underkategorier som: sprog, finmotorik, form og farver osv. Og så har de en hel kategori, der tilgodeser “særlige behov”. Det fungerer vanvittigt godt, og gør nemt og overskueligt, at finde det helt rigtige legetøj til barnet. Derudover er jeg vild med, at webshoppen inspirerer forældre til at finde på nye måder, at udfordre og udvikle børnenes færdigheder på. Jeg fandt i hvert fald mange nye alternativer, som vi kan bruge i Kalles daglige træning.
  • Nødvendighed: 5 ud af 5
    Normalvis ville jeg aldrig give en webshop med legetøj så høje point, da det jo reelt set ikke er en nødvendighed – men lige netop Legeakademiet passer bare SÅ godt til de udfordringer, vi har med Kalle, at jeg slet ikke få få armene ned. Jeg er nemlig overbevist om, at det fremadrettet bliver det sted vi først kigger, når vi har brug for nye måder, at motivere og udfordre ham til, at erhverve sig nye færdigheder. Legeakademiet er lige netop den webshop, som alle forældre bør kende til – især os med børn med særlige behov!
  • Kvalitet: 5 ud af 5
    Jeg elsker, når noget er gennemtænkt, gennemarbejdet og gennemført, og det må man sige, at Legeakademiet er! Webshoppen fungerer virkelig godt, som jeg også skrev tidligere. Men det er hele oplevelsen fra shoppedelen til leverance, der får mig til, at give dem toppoint endnu engang. Det hele er så gennemført, at selv den bekræftelsesmail man modtager, når man har bestilt, er skrevet i et legesygt og hyggeligt sprog. Der er hurtig levering, og der medsendes en returlabel, så man nemt kan sende retur igen, hvis man fortryder sit køb. Man har også et klart indtryk af, at alle produkter på webshoppen er nøje udvalgt, og alle er af en god kvalitet – også alle med høj lege- og læringskvalitet.
  • Pris: 4 ud af 5
    Der er produkter i alle prisklasser hos Legeakademiet, så det er muligt at finde noget, der passer til enhver pengepung. Priserne er fuldstændigt tilsvarende andre webshops, hverken dyrere eller billigere. Men grunden til, at dette punkt ikke får helt toppoint er, at der i min optik så skulle være særligt gode priser, eller en helt unik god pris i forhold til kvalitet. 

 

Den samlede vurdering af Legeakademiet er 19 ud af 20

  • Funktionalitet: 4,6
  • Nødvendighed: 5
  • Kvalitet:4,6
  • Pris: 4,6

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar