Sjove vitaminer til hele familien

10 familier har modtaget vitaminer formet som vingummi-bamsebjørne, som de skulle teste og omtale på deres sociale medier. Det lyder sjovt, tænker du? Det gør vi også. Der er i hvert fald kommet rigtig mange gode opslag ud om dem på Instagram. Søg blot på #momstertest, og de dukker op. Tre af familierne har lavet en dybdegående anmeldelse af de sjove vitaminer her til Momster Test, som du kan læse lige her.

Følgende tre mødre har testet VitaYummys vingummivitaminer:

1. influencer // Melissa

VitaYummys vitaminbamser får selv en voksen til at spise dem. Herhjemme er det blevet til ren leg, når der skal indtages vitaminer. Vitaminerne, som er lavet som en bamse, dufter lækkert, lidt ligesom en vingummibamse, uden at være kunstig i smagen. De er pakket godt ind i den bøtte, der holder dem tætte. De smager som et sundt stykke slik, man kan købe. Jeg er fan, da det får ungerne til at spise dem uden problemer. Jeg synes, det er vigtigt, vi alle bliver bedre til at spise vitaminpiller for at passe på os selv.

Funktionalitet: 5 ud af 5
VitaYummys hjemmeside og shop er overskuelig, og du kan nemt søge hurtigt rundt i de forskellige vitaminer. Noget, jeg elsker ved siden, er, at de har smiley ordning fra Sundhedsstyrelsen, som giver en god tryghed, når man skal shoppe kosttilskud. Pillerne smager godt, og ungerne elsker dem.

Nødvendighed: 5 ud af 5 
Det er vigtigt med kosttilskud både til børn og voksne, og VitaYummy gør det sure til det lidt sjovere ved at huske én på sine vitaminer, fordi det ligner slik. Jeg går meget op i sundhed for mine børn, men det har været en kamp med vitaminpiller førhen, da de ikke kunne lide dem, så nu ved vi hvad der skal til for at holde den fastkørende herhjemme. 

Kvalitet: 5 ud af 5
Med den smag og duft er der ingen sure miner herfra. Jeg har også testet dem til håret og føler mit hår skinner mere. Og på den korte tid jeg har indtaget dem, fælder jeg heller ikke så meget mere. Så hvis man vil passe på sig selv, er det altså blot to små bamser om dagen, og så er du godt på vej. Herhjemme er VitaYummy blevet en fast inventar. 

Pris: 5 ud af 5 
Prisen er helt fair. Det er blot 129 kr pr pakke eller 3 valgfrie pakker for 349 kr, hvilket er i den billige ende, mener jeg. Det er pengene værd, da det er kosttilskud man husker at få spist og derved ikke bare står fremme for at se godt ud. 

2. influencer // Sarah

Vi har altid taget en vitaminpille i vores familie, og børnene er derfor vant til det. Det er ikke altid, vi får spist varieret, fisk og grønt så derfor er det vigtigt for os at tage en vitaminpille (multi, fiskeolie). Vi er alle i familien rigtig glade for VitaYummy.

Funktionalitet: 4 ud af 5
Vores børn synes, at de smager godt. De “dufter” som almindelig vitaminpiller, når man åbner bøtten og jeg synes også, at adult-vitaminerne smager lidt af dette. Men hair and nail vitaminerne smager godt. Jeg kan godt lide, at bøtterne er så enkle i deres design. De “larmer” ikke i farverne ifht andre mærker.

Nødvendighed: 5 ud af 5
Vi har altid taget en vitaminpille herhjemme, så vi synes at det er en vigtig ting at gøre. I en travl hverdag er det ikke altid varieret kost og fisk vi får.

Kvalitet: 4 ud af 5
De smager godt, og ungerne synes, det er ret fedt, at det er vingummier. Dette er så også en af ulemperne ved produktet set fra forældrenes synspunkt. Malte på tre år har lidt svært ved at man “kun” må få to for, for ham er det jo slik. Godt der er en stram børnesikring på dem, og så har vi stillet dem, så han ikke kan nå dem.

Pris: 4 ud af 5
Jeg synes, at de ligger i den billige ende af vitaminpiller, i hvert fald i forhold til dem, vi plejer at få herhjemme. 

3. influencer // Isabella

Her er det Isabellas datter, der har smagt vingummivitaminer

ÆRLIGT, jeg er kæmpe fan af at spise vitaminer i vingummi, for jeg hader virkelig at sluge piller. Det er både besværligt og irriterende… VitaYummys “piller” ligner små søde vingummibamser og er indbydende. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de ville blive spise lynhurtigt, hvis de lå i en skål!

Funktionalitet: 5 ud af 5
Bøttens indpakning er flot med hvide låg og etiketter, så den vigtige information og indholdsfortegnelse bliver letlæselig og overskuelig. Hvis vi hopper videre til smagen, blev jeg også ret positivt overrasket. Jeg havde frygtet, at de smagte forfærdeligt og syntetisk, især efter jeg lugtede ned i bøtten inden jeg spiste en. Så det vil jeg ikke anbefale, men bare rolig de smager MEGET bedre end de dufter.

Nødvendighed: 5 ud af 5
Det er vigtigt for mig, at vitaminerne smager godt, jeg er generelt ret sart med hvad jeg putter i munden. Det skal både smage godt og have en ordentlig konsistens. Ligeledes med ungerne er det nemmere at få dem til at spise noget, det er lækkert og smager godt. Jeg går mere op i ungernes sundhed end min egen, både hvad angår mad og vitaminer. Jeg har tidligere stillet op i bikinifitness og været på kostplaner, så jeg har en fin baggrundsviden indenfor sundhed og hvad der er nødvendigt for kroppen. Hvilket er endnu en grund til, jeg er glad for disse vitaminer, da det gør det nemmere og mere spændende at huske at spise vitaminpillerne.

Kvalitet: 4 ud af 5
Tidligere har jeg testet VitaYummy hair and nails vitaminer og jeg kunne se resultater på mit hår efter den første måned. Mit hår var både mindre kruset, jeg fældede mindre og jeg fik en masse nyt hår, så jeg er slet ikke i tvivl om at kvaliteten er i top, og indholdet virker.

Pris: 3 ud af 5
Prisen er en smule dyrere end alm vitaminpiller, og går man helt i dybden indeholder de en lille smule mindre vitaminer og mineraler end andre mærker. Når det er sagt, vil jeg stadig 100% anbefale VitaYummy, da de både er lækre at spise, og man får sit daglige vitaminbehov dækket på en nem måde.


Samlet vurdering af VitaYummy: 54 ud af 60

Funktionalitet: 14 ud af 15
Nødvendighed: 15 ud af 15
Kvalitet: 13 ud af 15
Pris: 12 ud af 15


Om testproduktet:

Produkt: Vingummivitaminer
Brand: VitaYummy
Beskrivelse: Hold dig og din familie sund med VitaYummys velsmagende vitaminer i vingummiform. VitaYummys vitaminer er designet specifikt til den skandinaviske livsstil og de behov børn og voksne har.  Kun de bedste ingredienser er gode nok til dig og din familie. Derfor er VitaYummy helt fri for kunstige farve-, smags- og sødestoffer og uden animalsk gelatine.  
Pris: En pakke vitaminer koster 129 kr, og du kan købe dem lige her.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar