Skønt bogunivers med STORYTEL til hele familien

Momsterbloggerne har i løbet af december testet det skønne blogunivers, som STORYTEL tilbyder. Det har derfor været en måned, der ikke blot bød på julehygge, men også lydbogshygge – både for de store og de små.

Læs mødrenes oplevelser lige her – og får du også lyst til at prøve STORYTEL helt gratis – er der et link nederst i indlægget.

MED I TESTEN VAR FØLGENDE TRE MØDRE:

1. mor // Trine fra Septemberbørn

Hvem kender ikke til morlivet og den travle hverdag? Det gør jeg. Hvis nogen spørger mig, hvornår jeg sidst har læst en bog, er svaret: sådan cirka 6 år siden. Dengang jeg ikke havde titlen mor! Så halleluja for den teknologiske udvikling og her i blandt lydbøger fra STORYTEL! Det gør det urealistiske realistisk. For nu er det faktisk muligt at “læse”, endda så luksuriøst, at en læser højt for dig! Så pludselig er læsning atter blevet en del af min hverdag.

  • Funktionalitet: 4 ud af 5

Det er nemt at hente og oprette sig som bruger på STORYTEL på telefonen via appen. Den kan både downloades til ens telefon og iPad. Bøgerne er nemme at finde, hvis man leder efter en specifik bog samtidig med, at de selv kommer med anbefalinger og nyheder af bøger. Det er nemt at lave en favoritliste, hvis man falder over en interessant bog, som skal høres senere. Samtidig kan man downloade lydbøgerne til brug offline, hvilket er genialt, specielt til vores iPad, som kun virker ved brug af WiFi. Således kan børnene høre lydbøgerne på vej i bilen.

  • Nødvendighed: 5 ud af 5

Jeg troede faktisk ikke, at det var en nødvendighed med STORYTEL, men jeg må indrømme, det har taget mig med storm. Det kræver lige, at man ser på mulighederne. Når de er fundet, kan man faktisk finde en undskyldning til at bruge STORYTEL til alt. Bl.a. når den mindste ikke vil sove om aftenen og kræver man er i rummet = Tag hørebøfferne på og man nyder pludselig at sidde der i mørket. I bilen, på gåtur, om aftenen, i ventetiden, ved oprydning, imens der laves krea med børnene – you name it. Jeg er sågar begyndt at hækle igen, da jeg nu har lydbog i ørerne om aftenen, imens hækletøjet kører i hænderne. Jeg er fan.

  • Kvalitet: 4 ud af 5

Appen virker upåklageligt og udvalget er ok. Jeg synes dog, at der er nogle bøger, som jeg gerne ville have hørt, som desværre ikke findes i STORYTELs udvalg. Det er selvfølgelig ærgerligt. Jeg oplever et varieret udvalg af bøger i alle genrer både til mig og børnene.

  • Pris: 2 ud af 5

Jeg synes desværre prisen på 129 kr/mdr er alt for dyrt i forhold til udbyttet. Der er efterhånden så mange andre muligheder for gratis underholdning via lydbøger eks. fra biblioteket og PodCast. Så jeg synes det er for dyrt, netop fordi der findes så mange gratis alternativer.

2. mor // Esme fra Momsterkontoret

Det er lang tid siden, jeg har fået lov at teste noget til Momster Test, så jeg blev super glad for at få lov at teste STORYTELS spændende univers. Jeg var nemlig en kæmpe læsehest som barn, men har i den grad forsømt bøgerne i mange år. Den sidste bog jeg læste (frivilligt) var i 2009, da jeg lå halvsyg hjemme. Jeg læste den på 5 timer. For ja, når jeg først er i gang, kan jeg ikke stoppe. Men at komme i gang kræver især én ting: TID! Hvilket jeg ikke har. Hvis bare man kunne læse en bog, mens man lavede noget andet…hmmm… Og så kom STORYTEL altså ind i billedet. Appen gir mig mulighed for at sluge bøger MENS jeg cykler, laver mad eller vasker tøj! Husmorens (og den fuldtidsarbejdendes) store drøm er gået i opfyldelse.

  • Funktionalitet: 4

At komme i gang med STORYTEL kræver, at du downloader en app og opretter dig som bruger. Ikke så meget andet. Når først du er derinde, kan du gå i gang med at udforske mulighederne. Jeg undrede mig over, at udvalget var så lille i begyndelsen. Alt for lille. Men det var før, jeg opdagede, at jeg kun havde set toplister og anbefalede bøger. Så fandt jeg det giga store bibliotek. Og så blev det desværre for uoverskueligt. Men heldigvis er der kategorier, så ved du, hvad du er in the mood for, så er det nemt at navigere rundt derinde. Der er også mulighed for at downloade bøger, som du kan læse offline. Det er smart, hvis du nu er i udlandet.

  • Nødvendighed: 3

Der er bøger, du kan læse, og så er der dem, du kan lytte. Desværre er det ikke alle, du kan lytte. Og jeg har simpelthen ikke tiden til at læse, så det er lidt ærgerligt at falde over en bog efter noget tids søgning, for så at opdage at, du ikke kan lytte den. Men heldigvis kunne man lytte til bogen Tænk Stort, som jeg virkelig gerne ville “læse”.

  • Kvalitet: 5

Der er et højt niveau af aktualitet i bøgerne. De er nye og friske, så man får ikke den der “biblioteksfølelse” af gamle støvede bøger. Der er mange forskellige kategorier, måske lidt for mange…? Men tjenesten er super lækker, og der er taget højde for brugeroplevelsen, så den er nem at navigere rundt i.

  • Pris: 4

Det koster kun 129 kr om måneden at benytte sig frit at STORYTEL. Groft regnet, så er de penge jo allerede tjent hjem efter en bog. Så det kan i den grad betale sig. Men ville du alligevel aldrig have læst bare en enkelt bog, så vil det muligvis føles som en waste. For læseheste som mig, der elsker at læse, men mor- og arbejdslivet sætter begrænsninger, er det jo fantastisk med denne mulighed. Du kan dog få en måneds gratis prøveperiode på deres hjemmeside lige her.

3. mor // Nanna fra Superprinsessen

Nannas datter lytter til STORYTEL på farten

Hvad er STORYTEL? Ganske kort, overtager STORYTEL rollen som oplæser og læser bøger højt for dig. STORYTEL overtager altså min rolle og fratager mig nærværet med mine børn. Men så slemt er det ikke, for vi har nemlig fundet et sted, hvor STORYTEL er en super og hyggelig løsning – når vi kører bil. Jeg er nemlig ikke i stand til at læse højt, når vi kører bil og i stedet for altid at høre musik er det hyggeligt at høre en historie. STORYTEL leverer lydbøger i massevis. Der er både bøger for små og store, biografier og faglitteratur, romaner, noveller og krimier.

  • Funktionalitet: 4

STORYTEL appen er nem at bruge, når man først har sat sig ind i funktionerne. Det er let at finde bøgerne i de forskellige kategorier, og derefter bladre i de forskellige titler og finde frem til den historie, man gerne vil høre. Når man slukker en lydbog, sættes der et bogmærke, så det er let at starte historien op, når man er klar til næste kapitel. 

  • Nødvendighed: 3

Appen er ren luksus. Ikke en nødvendighed, men stadig brugbar. Den er smart, når man gerne vil høre historier, mens man laver andre ting. Jeg har f.eks. hørt bøger, mens jeg har pakket julegaver ind, ordnet vasketøj og ryddet op, hvilket ikke kan lade sig gøre med en almindelig bog. Der er appen luksus, da jeg jo både fik en historie og ordnet praktiske gøremål på samme tid. Den er også god til børnene på f.eks. køreturen. Hjemme foretrækker vi at læse højt for børnene frem for at placere dem foran en app.

  • Kvalitet: 5

Appen kører stabilt. Vi har ikke oplevet svigtende signal, heller ikke på køreture. Der er mange bøger at vælge imellem og noget for enhver smag. 

  • Pris: 3

Jeg synes, prisen er høj. Det koster 129,- om måneden at have et STORYTEL abonnement. Da vi langt fra har brugt appen hver dag er det en dyr løsning. Men for de der bruger lydbøgerne hver dag er det kun knap en femmer om dagen og derfor en fair pris. 

Samlet vurdering af STORYTELS bogunivers:

  • Funktionalitet: 12 ud af 15
  • Nødvendighed: 11 ud af 15
  • Kvalitet: 14 ud af 15
  • Pris: 9 ud af 15

Den samlede karakter er: 46 ud af 60

Har du lyst til at prøve STORYTEL gratis, for at se om det passer til dig og din familie? Så kan gå ind lige her og oprette dig.

Skriv et svar