Hvad sker der, når du går bort før dine børn?

Foto credit: Greg McQueen

Har du taget stilling til testamente, arv og dine børn? Vi ved godt, at det er tunge spørgsmål, der er svære at forholde sig til allerede nu. Men vores morbloggere gjorde det og fik testet Testamente Rådgivning. De fortæller her deres tanker og følelser omkring det. Det er desuden vores første test NOGENSINDE, der scorer topkarakter i alle bedømmelsesparametrene. Læs anmeldelsen her, og bliv klogere på, hvordan du sikkert og trygt kan få lavet et testamente, som sikrer dig og din familie.

MED I TESTEN VAR FØLGENDE MØDRE:

Mor 1 // Lines Lille Liv

Line og Henriette fra Testamente Rådgivning

Jeg forestiller mig, at mange har det med testamente, som man har det med at tage stilling til organdonation. Vi vil smadder gerne gøre det, men får det bare ikke lige gjort. Jeg har dog selv taget stilling til at være organdonor for mange år siden. Derfor faldt det mig også ret naturligt, da jeg blev gravid at tænke flere gange, at jeg også skulle få lavet et testamente. Men tiden gik, Vilda blev født, og jeg glemte alt om det. Jeg blev derfor utrolig glad, da Momster-teamet kontaktede mig, og tilbød mig at teste en testamenterådgiver. Selvom det er virkelig ubehageligt at skulle tænke på, hvad der skal ske med Vilda, hvis jeg skulle gå bort, så er jeg Momster-teamet evigt taknemmelig for at have givet mig denne mulighed.

Funktionalitet: 5 ud af 5

Jeg kontaktede Henriette, som er testamenterådgiver og lavede en aftale. Man kan vælge enten at komme ind på hendes kontor, eller at hun kommer hjem til dig. Når emnet kan være sådan en smule penibelt at tale om, så kan det være rart at være i sine egne trygge rammer. Og jeg valgte derfor, at Henriette skulle komme hjem til mig. Henriette, som er på nogenlunde min egen alder, midt i 30’erne, er en virkelig sød kvinde. Jeg mærkede med det samme, da hun trådte ind i mit hjem, at jeg følte mig i trygge hænder, og det var bare en rigtig rar følelse, når jeg intet selv aner om at skrive et testamente. Hun var her i en god times tid, hvor vi gennemgik en masse spørgsmål ud fra et spørgeskema, hun havde med. Og selvom testamentet jo egentlig handler om min egen død og Vildas fremtid, så havde vi en virkelig god og hyggelig snak, hvor der også blev grinet en hel del. Nok fordi det virker så fjernt og vanvittigt at tale om sin egen død på den måde.

Ved nogle af spørgsmålene, især omkring økonomien, kunne jeg vælge imellem flere forskellige løsninger, og her var Henriette rigtig god til at skære det ud i pap for mig, og tegne små tegninger, for at jeg bedre kunne forstå mine muligheder. Alt i alt gjorde Henriette det til en nem og rar oplevelse at få skrevet mit testamente. Og nu venter jeg blot på, at hun får det renskrevet, og at hun sender mig videre til en notar, der kan bekræfte min underskrivning på testamentet. Nemmere bliver det ikke.

Nødvendighed: 5 ud af 5

I mit eget tilfælde er det at få skrevet et testamente nok noget af det vigtigste, jeg overhovedet kan gøre for min datter. Da jeg er solomor, handler det jo især om, hvem der skal have myndigheden over Vilda, hvis jeg lige pludselig ikke er her mere. Og det vil jeg jo som mor meget gerne selv have indflydelse på, imens jeg kan. Jeg kunne dog ikke lade vær med at nævne, at stort set alle mine veninder har børn og kærester, men ingen af dem er gift. Så det fik vi os også en god snak om, hvor vigtigt det er, at de enten gifter sig, eller at de får skrevet et testamente.

Man er måske tilbøjelig til at tænke, at det løser sig jo nok, hvis det tragiske en dag skulle ske. Men her tager man grueligt fejl. Da Henriette forklarede mig mere i detaljer, hvad der kunne ske både i mit og mine veninders tilfælde, så blev det lige pludselig klart for mig, hvor nødvendigt det egentlig er at få skrevet sit testamente.

Så få det nu gjort, for det er squ dead serious business – so to speak.

Kvalitet: 5 ud af 5

Man kan nemt lave et overfladisk testamente online. Men når man nu endelig vælger at få skrevet sit testamente, så gælder det da om at få gjort det ordenligt. Henriette, som rådgiver, er helt fantastisk. Hun virkede super kompetent, og man kunne tydeligt høre, at her er en kvinde, der ved, hvad hun snakker om, og jeg kunne mærke, at hun vitterlig brændte for at hjælpe folk. Spørgsmålene til testamentet gik både i dybden og var meget personlige. Det fik sat nogle tanker i gang, som jeg end ikke selv havde tænkt endnu. Jeg føler, at vi kom godt omkring det hele, og alle spørgsmål blev godt forklaret og dækket ind. Jeg kunne ikke have ønsket mig mere af en testamenterådgiver, og jeg vil klart anbefale Henriette til alle og enhver!

Pris: 5 ud af 5

Testamenterådgivningen med Henriette koster 2.850 kr., og når jeg skimmer internettet for at sammenligne priser hos andre testamenterådgivere, ligger de fleste imellem 2.500 – 3.000 kr. Selvom det sikkert kan virke som mange penge lige nu og her, for et stykke ”papir”, der muligvis (og forhåbentlig) først skal tages i brug om mange mange år, så må jeg bare sige, at det er alle pengene værd. Det har givet mig så meget sindsro at vide, at der nu er styr på Vildas fremtid, uanset hvad der måtte ske.

Mor 2 // Med Glimmer Tak

Henriette fra Testamente Rådgivning på besøg hjemme hos Betina

Det her er pisse vigtigt!

Og jeg kan ikke sige det tydeligt nok: HUSK NU TESTAMENTET. Det burde næsten være lovpligtigt at lave et testamente. For hvad gør man, når lynet slår ned, og man ikke har sikret sig? Hvem arver hvad, og hvem skal tage sig af dine børn?

Det er bestemt ikke ligefrem mit yndlingsemne at tænke på døden – men nogle gange skal man gøre det, for at kunne slappe mere af, i livet!

Funktionalitet: 5 ud af 5

Det fungerer simpelthen så godt, og hvor er det bare super nemt! Henriette fra Testamente Rådgivning, kom hjem og besøgte mig, og jeg følte mig hurtig tryg ved hendes varme smil, og det samme gjaldt hendes søde kollega. Henriette sørgede for, at jeg forstod alt, hvad vi snakkede om og forklarede gerne tingene en ekstra gang, hvis jeg ikke var helt med. Jeg føler på alle måder, at jeg er helt sikret på den bedste måde nu.

Nødvendighed: 5 ud af 5

Det her er MEGA nødvendigt. Der er faktisk ikke meget andet, som er mere nødvendigt, end dette her!Jeg troede, som så mange andre, at bare man har børn sammen, så arver man hinanden mest muligt! Det er jo helt galt og kan have fatale konsekvenser for de efterladte, at man ikke har styr på sådan en vigtig ting i livet!

Det er super vigtigt at have styr på, hvem der arver hvem, og også hvad man syntes, der skal ske med ens børn, såfremt man må efterlade dem alene i verden alt for tidligt!

Kvalitet: 5 ud af 5

Kvaliteten er helt i top. Jeg havde ikke et eneste lille spørgsmål tilbage, da Henriette først havde været i gang med alle mulige – ’HVAD NU HVIS DET OG DET SKETE’? Jeg føler, jeg har styr på alt i forhold til mit eget testamente, og jeg er mega glad for, at jeg har fået det lavet!

Pris: 5 ud af 5

Prisen er helt fantastisk – jeg har aldrig set eller hørt om det billigere. Nogen steder! 2850 kr. for et testamente betyder jo, at alle kan være med, og selv om det er håbløst billigt, kommer du ikke til at mangle noget. Henriette sørger for, at ALT kommer med.

Så der er altså ikke nogen undskyldning mere – få nu lavet det testamente!

Mor 3 // Frejamay

Foto credit: Greg McQueen

En fredag eftermiddag ringede det på døren, og Cand. Jur. Henriette Schmidt fra Testamente Rådgivningen stod udenfor døren og blev budt velkommen. Begge mine piger tullede rundt om benene på os, men alligevel lykkedes det at få gennemført en virkelig samtale om, hvad der skal ske med mine piger og med arven, når jeg dør, eller hvis jeg forlader livet før planlagt. Eller hvis, syv-ni-tretten, begge forældre dør ”før tid”. Efter at have mødt Henriette og have snakket alle scenarier igennem, så kan jeg slet ikke forestille mig andet end at tage sådan en samtale personligt med en ekspert, der var så mange ting, jeg ikke havde tænkt på selv, og som Henriette uddybede, så selv en jura-novise som mig kunne følge med. Og en ekstra bonus må bare siges at være at mødet foregik hjemme hos mig selv, så jeg ikke skulle ud at køre med pigerne i myldretrafik og finde tid til det også.

Funktionalitet: 5 ud af 5

Jeg har længe gerne ville sikre mine piger, især fordi vi jo er lidt af en regnbuefamilie, og det er derfor ekstra vigtigt for mig, at der er helt klare rammer for, hvad der skal ske med pigerne, hvis jeg, eller både far og jeg, går hen og dør. Det giver mig ro og tryghed, at testamentet er oprettet, og at så mange worst-case-scenarios er snakket igennem og skrevet ned, så der ikke skal skabes splid eller tvivl, hvis scenarierne bliver til virkelighed.

Rent praktisk ringer du til Henriettes kontor, booker en tid, og så kommer hun simpelthen hjem til dig, i snakker alle scenarier igennem, hun kender processen til hudløshed og har værdifuld erfaring at trække på, så du er sikker på, at du får det hele med. Hun er utrolig empatisk og spørger ind til, om der er ting, der skal siges på engelsk, eller vi skal have et kodeord for, når nu børnene render rundt omkring, hvis der nu er ord, de ikke skal høre eller involveres i. Det var simpelthen så fint og omsorgsfuldt et møde.

Nødvendighed: 5 ud af 5

For mig er det virkelig nødvendigt, netop fordi vi, som over halvdelen af alle andre danske familier, ikke deler adresse og hverdag. Efter min mening har det aldrig været mere nødvendigt at sikre sine børn, og tænke de her scenarier igennem, netop så man ikke pludselig låser sine børn fast i et hus, der eksempelvis ikke kan sælges og børnene og din eventuelle nye partner ikke kan blive enige. Alle de her scenarier kan du snakke igennem med Henriette og beslutte om, du vil bestemme, hvad der skal ske, eller om dine børn selv skal bestemme, når den tid kommer. Ingen af valgene er rigtige eller forkerte, det vigtige er, at de er truffet. Jeg har ikke lyst til, at min arv skal skabe splittelse eller forvirring, derfor har jeg besluttet, som jeg har gjort i mit børnetestamente.

Kvalitet 5 ud af 5

Alt lige fra første kontakt til udfærdigelse og modtagelse af testamente har været yderst professionelt, og jeg har følt mig i så trygge hænder. Jeg har fået alle mine spørgsmål besvaret, og jeg føler hverken tvivl eller utryghed, men derimod ro, tryghed og vished, da rådgivningen har været dybdegående med udgangspunkt i mig, mine holdninger, værdier og tanker for mine børns fremtid, livsglæde, lykke, og tanker om hvem de er som mennesker, og hvad der vil bringe dem ro i fremtiden, når jeg ikke er her længere.

Selve testamentet er smukt, professionelt, gennemarbejdet, gennemført, overskueligt og så ser det bare rigtig godt ud. Alt er skrevet ned, og selvom det er jurasprog, så forstår jeg det hele, da Henriette og jeg jo har snakket alle scenarierne igennem, så der er intet, der kommer som nogen overraskelse. Jeg har lyst til at sende det til hele min familie, fordi jeg er stolt af, at det nu endelig (efter 3 års tilløb) er kommet på plads, og det føles utrolig voksent, men også utrolig rigtigt og ansvarsfuldt endelig at få det lavet.

Pris: 5 ud af 5

Børnetestamentet ligger i den højere ende, men jeg synes faktisk ikke, at mødet med Henriette kan eller på nogen måde bør sammenlignes med, at du selv sidder og udfylder et stykke papir derhjemme eller på nettet for 400 kroner. Jeg ville ALDRIG have gennemskuet de juridiske vanskeligheder, mine børn kan komme til at stå i, hvis ikke jeg er blevet grundigt vejledt og rådgivet, aldrig! Derfor er det virkelig ikke et sted, jeg vil spare på noget som helst, da vi alle efterhånden har oplevet, hvordan arv kan splitte familier i atomer, netop fordi der enten ikke er blevet taget stilling, eller fordi der ikke tydeligt er skrevet ønsker og beslutninger ned.

Det er simpelthen så vigtigt, at det her bliver gjort ordentligt, og jeg vil fraråde, efter at have oplevet det her møde med Henriette, at falde for de der ”lav et børnetestamente på 20 minutter”-tilbud, du finder på nettet. Brug de ekstra penge på at få et skønt besøg, få snakket arven og de forskellige scenarier igennem og få lavet et godt, gennemarbejdet børnetestamente, som sikrer dine børn og deres familier i fremtiden.

Samlet vurdering af Testamente Rådgivning

  • Funktionalitet: 15 ud af 15
  • Nødvendighed: 15 ud af 15
  • Kvalitet: 15 ud af 15
  • Pris: 15 ud af 15

Den samlede karakter er: 60 ud af 60

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar