Nu kan ungerne fordybe sig med lærerigt legetøj fra Gurli Gris-universet

Med det nye Gurli Gris legetøj kan ungerne fordybe sig og lære mens de leger. Deres yndlingsgris er blevet til en mønttæller, der lærer ungerne at forstå farver og former. Vores momstere har igen været på arbejdet og testet, om Gurli Gris legetøjet nu kunne holde ungernes fokus på indlæring mens de leger. Du kan her læse tre mødres erfaringer med legetøjet, og se det modtage sin endelige dom.

Vi forældre elsker, at legetøjet ikke blot har til formål at underholde barnet, men også giver barnet en dybere forståelse for forskellige hverdagsting: eksempelvis at tælle eller genkende farver og former. Dette nye legetøj fra Gurli Gris har fokus på, at børnene ikke alene lærer disse ting, men også at de fordyber sig i legen, og lærer at lytte efter og forstå anvisninger fra Gurli.

Følgende mødre har sammen med deres børn testet Gurli Gris legetøjet:

1. momstertester // Camilla

Vi har været så heldige at skulle teste et stykke helt nyt Gurli Gris legetøj: nemlig en Gurli Gris laptop. Herhjemme elsker ungerne, så de blev ellevilde da de så legetøjet. Mine tre børn har alderen 9 måneder, 2 år og 5 år, så legetøjet har været mest tiltænkt de to yngste.

Funktionalitet: 5 ud af 5
Legetøjet er formet som en børnecomputer med forskellige knapper, børnene kan trykke på. Ved tryk på de forskellige knapper, kan computeren eksempelvis spille musik, lære børnene om farver og former, samt ungerne kan få styrket deres talforståelse. Jeg er vild med, at legetøjet har tydelig fokus på børns indlæring. Min søn Arthur har lært flere tal herhjemme af legetøjet, og det er jo bare fedt! Vi er ikke en familie der bruger meget iPad osv. Men jeg kan helt klart se det smarte i de spil, man kan få til konsollerne, og der er denne “computer” et godt alternativ til spillene. Især hvis man enten ikke vil bruge iPad, eller ikke har en iPad derhjemme.

Kvalitet: 4 ud af 5 
Det er et stykke legetøj, der kan holde til en del. Det er hård plastik med store knapper, der ikke sådan lige kan hives ud. For når man som herhjemme har en lillesøster på 9 måneder, så kan den altså godt blive smidt lidt rundt i huset. Men det har den ikke taget skade af.

Pris: 5 ud af 5
Legetøjscomputeren koster 199 kroner, og jeg synes bestemt, det er en fair og god pris. Det må være et julegavehit.

2. momstertester // Heidi Malene

Vi har lært at tælle med Gurli Gris. En test jeg simpelthen var nødt til at sige ja tak til. Min datter har først for nylig fået interesse for Gurli Gris, og samtidig er hun god til at tælle. Men knap så god til det med at genkende tallene. Hun er blevet virkelig skarp til det, takket være denne interaktive syngende lille gris. Min 1 årige søn danser lystigt til de mange sange – og mønterne er sjove at stable. 

Funktionalitet: 5 ud af 5
Virkelig et lærerigt legetøj. Gurli fortæller hvad farven mønten har, som puttes i hendes pung. Hun synger de velkendte sange fra TV. Derudover beder Gurli om en bestemt mønt. “Put 7 mønter i min pung” – og så skal min datter finde mønten med 7 på. Hun er blevet rigtig god til det, efter vi har brugt tid med Gurli Gris. 

Kvalitet: 5 ud af 5
Kvaliteten er rigtig god. Jeg indrømmer gerne, at min 1 årige søn har smidt den på gulvet en hel del gange, og Gurli synger bare videre.

Pris: 5 ud af 5
Vejledende udsalgspris er knap 300kr, men findes pt i Coops butikker til en intropris på 250kr. Virkelig fin pris, da Gurli Gris legetøj generelt er kendt for at være ret dyrt. Når man tænker på hvad denne kan, og hvilke lærerige egenskaber den har, så er 250kr helt ok!

3. momstertester // Suffia

Vi valgte at sige ja til Gurli Gris legetøjet, da min datter Kida i flere år har set sig lun på lille Gurli. Og hun blev ikke skuffet over legetøjet. Mine forventninger til legetøjet ud fra den pris, var sat i den høje ende. Jeg forventede at få et godt stykke legetøj hjem. Et legetøj, hvor Kida ikke mistede interessen efter kort tids leg. 

Funktionalitet: 5 ud af 5
Den tællende Gurli giver samlet en god forståelse af tal og farver. Barnet kan selv justere om det ønsker, at Gurli skal fokusere på farver eller på tal. Figuren fungerer som en pengepung, hvor der medfølger ti mønter med hver sin farve, tal og med passende mængde figurer på mønterne. Legen består der i, at Gurli beder barnet om en ønsket mønt, hvor hun enten roser barnet for at finde den korrekte mønt, eller kommer med et anerkendende ”prøv igen!”. En funktion som jeg som forælder sætter stor pris på! Gurli kan både bede om tallet 5 eller om den mønt med 5 figurer på. Barnet kan derfor fordybe sig længe, da det ikke er det samme hun beder om. Jeg sætter stor pris på, at mit barn kan lege med noget andet end en skærm, og derfor lægger jeg også gerne penge i et stykke legetøj, der kan hjælpe til forståelse og læring af dagligdagsting. I dette tilfælde tal, farver og billedforståelse.

Kvalitet: 4 ud af 5
Kvaliteten i legetøjet er tilfredsstillende. Dog kan maven/pungen være lidt drillende at åbne, og der har jeg til tider været nødt til at hjælpe Kida. Ud over den ene funktion, er Gurli et flot og tilfredsstillende stykke legetøj, som jeg allerede har anbefalet andre. 

Pris: 3 ud af 5
Gurli kan købes igennem Coop på tilbud til 250 kr. Det er ikke et billigt stykke legetøj, men jeg mener, at den er pengene værd og er en oplagt gave til barnet der fylder 2 eller 3 år.


Samlet vurdering af Gurli Gris legetøjet: 41 ud af 45

Funktionalitet: 15 ud af 15
Kvalitet: 13 ud af 15
Pris: 13 ud af 15


Om testproduktet:

Produkt: Legetøj
Brand: Gurli Gris
Beskrivelse: Gurli Gris legetøjet har flere funktioner. Børnene kan hygge sig og lege med det, og så kan de fordybe sig i funktionerne som lærer dem at tælle og at forstå farver og former.
Pris: Gurli Gris legetøjet koster mellem 149,95 og 299,95, og kan købes lige her.

Skriv et svar