Ligner dine skabe og skuffer også en stor rodebutik med tusser, enkelte vanter og en masse andet, du ikke forstår, hvor kommer fra? Du er ikke den eneste. Det er snart jul og dermed tid til at få orden i sagerne, inden familien kommer på besøg – tænk hvis svigermor åbnede dine skabe? Oh, sikke en gru! Med en labelmaker kan du nemt få orden i skuffer, skabe og hylder. Når alt er ordnet kan du så bruge labelmakeren til at lave kreative projekter med ungerne. Mulighederne med den praktiske maskine er uendelige, og her kan du læse tre momsteres anmeldelser samt tips til, hvad du kan bruge den til.
Dymo Labelmaker fra Bog & Idé kommer i to versioner: en Dymo Omega og en Dymo LetraTag. I denne anmeldelse er der kun testet Dymo Omega, men ønsker du at se og læse om Dymo LetraTag, og andre tests, kan du finde momsternes anmeldelser af den på Instagram ved at følge #momstertest lige her.
En labelmaker er temmelig essentiel for de fleste børnefamilier. Der skal holdes orden i tusser, legetøj, overtøj, papirer og meget andet. Og for at bevare overblikket er mærkaterne vigtige. Labelmakeren kan også bruges til at lave kreative og personlige julekort og til-og-fra kort til gaverne, som passer perfekt til sæsonen.
Følgende mødre har testet Dymo omega labelmaker fra Bog & Idé:
Manja Camilla Mia Mynthe
1. momstertester // Manja

Min motivation for at teste:
Aaaj, det her er den fedeste opgave at lave. Jeg har let OCD, men absolut ikke organiseringsvanvid. Derfor kommer der ikke labels på smukke krukker med havregryn og mel køkkenet. Men det bliver til sjov og ballade, læring og kreative idéer. Det er egentligt ret tit, jeg har tænkt, at man burde have en Dymo, men jeg har altid troet, de var meeega dyre. Hah! Det er de bare ikke! Jeg valgte at teste den helt ol’school dymo labelmaker med prægning i stedet for den digitale. Den laver simple, og min optik, æstetisk fine labels. Jeg havde en forventning om, at den var nem at bruge og lige til at gå til. Haps! Det er den.
Funktionalitet: 5 ud af 5
Labelmakeren er mega nem! Tapen er allerede rullet ud af den med en lille tekst på, når du modtager den. Så det giver mening bare at skrive derudaf. Jeg prøvede et par stykker af: for man må nemlig gerne trykke lidt til, for at bogstaverne får den rette kontur. Jeg kommer helt hundrede til at bruge den til julegavernes til & fra kort, til bordkort til julebordet, og så bare til hvad man nu kan smide tekst på hist og hér. Jeg er overbevist om, at der kommer mange sjove kreative tiltag. Og så tror jeg også, at vi øver stavning og bogstaver med Vegas. Han er så vild med at prøve sig frem og kender alle bogstaverne, så jeg kunne se en sjov læringsproces i at skrive små ord med ham på den.
Kvalitet: 4 ud af 5
Jamen, den er ikke super automatisk, så der er ikke meget, der kan gå galt med denne her. Den er let og nem at dreje på skiven, så kvaliteten er helt fin! Skulle den op på en 5’er, skulle den være lavet af en tand mere hårdfør plast eller andet materiale. Jeg ville i hvert fald godt have den i sådan en feinschmecker udgave. Det havde været awesome!
Pris: 5 ud af 5
Den er asolut pengene værd! Det er jo sjovt! Både for mor og barn, og den koster 129,95 kr…. Ahm? Det er jo så billigt. Jeg ville til enhver tid vælge denne her frem for den digitale labelmaker.

2. momstertester // Camilla

Min motivation for at teste:
Jeg sagde ja til at teste Dymo labelmaker, fordi jeg længe har ønsket mig én til at organisere i mit hjem, og ofte ærget mig over ikke at have én. Jeg valgte Dymo Omega, da jeg ønskede en model, der var nem at betjene, og så er jeg vild med det trykte look på på tapen, den laver. Jeg forventede, at labelmakeren var nem at betjene, og at kvaliteten nok ville være ringe, men den overraskede på dét punkt. Jeg forventede desuden også, at den kunne bruges til mange forskellige opgaver i hjemmet.
Funktionalitet: 5 ud af 5
Det er nemt at sætte tapen i, så man kan ikke gøre noget forkert. Jeg synes, det er fantastisk, at den ikke bruger batterier. Så er den altid klar til brug, og man slipper for at skulle skifte batteri hele tiden. Når man skal printe tapen, drejer blot på hjulet, til man finder det ønskede tal eller bogstav, hvorefter man trykker på håndtaget, som derved printer det ønskede symbol på tapen. Det er nemt og simpelt!
Kvalitet: 4 ud af 5
Når der står Dymo på, har man automatisk høje forventninger til produktet, idet man er vant til at se alle de super smarte labelmakers, de laver. Jeg var derfor spændt på at opleve kvaliteten på dette noget mere prisvenlige produkt. Jeg må sige, at jeg ikke er skuffet. Til trods for det simple udseende føles den ikke “billig” eller ustabil i kvaliteten, fordi den er lavet i hård plast.
Pris: 5 ud af 5
Prisen er blot 129,95, og det er en overkommelig pris for dette mærke. Man får et godt produkt, der er effektivt og holder i mange år, til en skarp pris. Det er et billigt produkt, der holder i mange år, så den er klart prisen værd.
3. momstertester // Mia

Min motivation for at teste:
Dymo Omega Labelmaker er et smart redskab til at få styr på alle ens ting i skuffer og skabe. Jeg valgte denne labelmaker, fordi den er retro og ikke batteridreven. Så du risikerer ikke, at den løber tør for strøm. Jeg har skrevet en masse mærker ud for at få styr på, mine børns tusser, blyanter og diverse ting, der ligger i skuffen, så det altid er til og finde, når man skal bruge det igen. Man kan også bruge labelmakeren til kort til fødselsdage og jul – i stedet for at købe kort, der allerede er lavet. Her kan man sætte et personligt præg på kortene til dem, man holder af. Den har givet mig en mere overskuelig hverdag, hvor man nu altid ved, hvor tingene skal ligge.
Funktionalitet: 5 ud af 5
Det er nemt og overskueligt at finde og bestille de ønskede produkter på Bog & Idés hjemmeside. Labelmakeren er nem at betjene, når man lærer den at kende – hvilket sker hurtigt. Den er nem at indstille, så den udskriver de ønskede mærker. Man lærer den hurtigt at kende, da den er så nem og simpel at betjene. Og så er det et praktisk produkt til børnefamilier, så børnene også ved, hvorhenne tingene skal ligges på plads.
Kvalitet: 4 ud af 5
Labelmakeren er en fin og let maskine. Dog skal man trykke lidt hårdt ned på håndtagetm, når man skal klikke på et bogstav. Får man ikke givet den et hårdt nok ‘klik’, bliver bogstaverne utydelige.
Pris: 5 ud af 5
Dymo Omega Labelmaker har en pris på 129,95 kr. Hvilket jeg synes er en god pris, som alle kan være med på. Produktet er alle pengene værd!

Samlet vurdering af Dymo Omega Labelmaker fra Bog & Idé: 42 ud af 45
Funktionalitet: 15 ud af 15
Kvalitet: 12 ud af 15
Pris: 15 ud af 15
Om testproduktet

Produkt: Labelmaker
Brand: Dymo
Beskrivelse: Dymo LetraTag og Dymo omega er to bruger- og børnevenlige labelmakers. Begge maskiner printer mærkater, du kan sætte på diverse ting i hjemmet. Dymo LetraTag er en batteridreven labelmaker med et display, så du kan se, hvad du printer, før du printer det. Derudover er det muligt at printe i forskellige typografier og farver. Dymo omega bruger ikke batterier. Labelmakeren præger bogstaverne ned i det kraftige tape.
Pris: Dymo omega koster 129,95, og den kan købes lige her. Dymo LetraTag koster 349,95, og den kan købes lige her.
Im now not positive where you’re getting your information, but good topic. I needs to spend some time learning more or figuring out more. Thanks for excellent info I was looking for this information for my mission.
certainly like your website but you need to take a look at the spelling on several of your posts. Many of them are rife with spelling issues and I in finding it very bothersome to tell the reality on the other hand I’ll certainly come back again.