Børn elsker at blive læst højt for og få fortalt historier, som de kan relatere til. En helt ny type børnebøger vil give børnene mere end bare en god fortælling – de vil give børnene redskaber, mod og selvindsigt. Himmelheltene har en mission om, at gøre alle børn til helten i sit eget liv og på den måde inspirere til personligt lederskab. Vi har derfor bedt tre testere om at læse Sia og den magiske sten med deres børn, og fortælle om hvordan bogen virkede på dem og hvilke tanker, de fik sat ord på. Læs deres ærlige og personlige anmeldelser lige her.
Følgende 3 mødre har anmeldt bogen med deres familie:
Rebecca
Datter på 7 år
KalundborgJohanne
Søn på 8 år
BillundDitte
Søn på 3 år
Egtved
1. Momstertester // Rebecca
Min motivation for at teste:
Sia og den magiske sten er en bog omkring de tanker og følelser, børn gennemgår, når de mister noget, de har kært. I starten af bogen oplever vi, at Sia har mistet sin hund Rex og hvordan hun møder den magiske sten, som fører hende ind i et helt eventyrligt univers.
Som tester for Momster modtog jeg bogen Sia og den magiske sten. Jeg kendte ikke bogen i forvejen og havde derfor ingen forventninger til den. Allerede første aften var min datter og jeg fuldstændig opslugte af bogen og elskede den begge to. Den følgende dag var hun i fuld gang med den tilhørende malebog.
Funktionalitet: 5 ud af 5
Det er en helt fantastisk idé at give sine børn redskaber til at blive helten i eget liv. Specielt hvis man har et barn, som måske ikke passer helt ind i de normale “rammer”, som mit barn ikke gør. Jeg oplevede, at min datter let kunne relatere til Sias tanker og følelser i historien og kunne grine af billedsproget.
Kvalitet: 5 ud af 5
Bogen er super lækker at læse i, papirmaterialet er tykt, billederne er flotte og gode, og helt fantastisk at billederne fra bogen kan farvelægges i malerbogen.
Pris: 5 ud af 5
Bogen er helt sikkert prisen værd, fortællingen rammer lige ind i hjertet – og man ligger tydeligt mærke til, at der er lagt tid og kærlighed i billederne. Vi giver den vores bedste anbefalinger med på vejen!

2. Momstertester // Johanne

Min motivation for at teste:
Jeg sagde ja tak til at teste bogen Sia og den magiske sten, som er skrevet af Eva Ehler og Susanne Frandsen. Baggrunden for dette, var bogens tema og idéen om, at give sine børn redskaber til, at takle følelsesmæssige situationer og/eller hverdagsproblematikker på en nytænkende og reflekterende måde. Med min baggrund som dansklærer, fandt jeg bogen interessant i flere sammenhænge. F.eks. kunne den bruges som en multimodaltekst i en skolesammenhæng. Jeg havde dog for øje, at det var mine egne børn, som skulle have nytte af den. Efter at vi har læst den, snakket om de temaer, der optræder i den, og efterfølgende brugt malebogen, har jeg skrevet en anmeldelse af bogen ud fra følgende punkter:
Funktionalitet: 4 ud af 5
Idéen bag bogen og tanken om, at gøre børn helten i deres eget liv er god. Min søn på 8 år slugte alle ord, der blev læst for ham, han stillede reflekterende spørgsmål til bogens problematikker og måden disse blev løst på. Bogen kommer med et godt budskab. Den sætter de følelser, som de fleste børn går med i perspektiv og den kommer med forslag til løsninger og tacklinger af hverdagsfølelser og/eller problematikker i et børneperspektiv.
Kvalitet: 4 ud af 5
Bogen er lavet i en god kvalitet. Den kan holde til at blive læst mange gange. Jeg kunne dog ønske, at der var farver på alle billeder i bogen. Bogens indholdsmæssige kvalitet, er som beskrevet ovenfor rigtig god.
Pris: 3 ud af 5
Jeg synes umiddelbart, at prisen er en smule høj. Jeg ville ikke selv købe den til den pris. Den er dog alle pengene værd, når man har læst den og fundet ud af, hvad den indeholder.
3. Momstertester // Ditte

Min motivation for at teste:
Ideen om at give børn redskaber til at blive et med sig selv, er helt fantastisk, og jeg synes, at vi skylder alle vores børn, at give dem disse redskaber.
Funktionalitet: 5 ud af 5
Min datter kunne ikke få nok af bogen. Hun bruger udtrykkene fra bogen. F.eks. når hun har været vred, siger hun “jeg blev en drage mor. Og en drage kan være svær at tæmme”. Isabella har virkelig taget godt imod budskaberne. Lige i øjeblikket har hun det hårdt i skolen og jeg er helt sikker på, at bogen har givet os nogle redskaber til, at Isabella kan komme ud med sine følelser på en rigtig måde og ikke føler sig forkert, selvom at hun har det svært.
Kvalitet: 5 ud af 5
Kvaliteten er god. Gode og sjove tegninger som hjælper barnet med at forstå følelserne, der beskrives. Tegningerne fik min datter til at smile. Specielt den flyvende hund med vinger synes hun var rigtig sjov. De andre tegninger i bogen illustrerer følelserne som beskrives i bogen rigtig fint. Såsom en tegning af Sia, hvor hun står og indstiller sin “radio” fra maven.
Pris: 5 ud af 5
Prisen er helt i orden og ligger i samme prisklasse som andre børnebøger. I betragtning af hvad Sia og den magiske sten giver barnet og forældrene af redskaber, synes jeg at det er en ganske fin pris.

Samlet vurdering af Sia og den magiske sten: 41 ud af 45
Funktionalitet: 14 ud af 15
Kvalitet: 14 ud af 15
Pris: 13 ud af 15
Om testproduktet:

Produkt: “Sia og Den magiske sten”
Brand: Himmelheltene
Beskrivelse: En børnebog skrevet af Susanne Frandsen og Eva Ehler, som skal lære børn at mestre svære tanker og føeleser og dermed blive helten i sit eget liv. Fortællingen og bogens redskaber hviler på den nyeste videnskab om hjerne, hjerte, epigenetik og kvantefysisk omsat til personligt lederskab i børnehøjde – og formidler budskabet ud fra en forståelse af, at krop, sind og ånd hænger sammen.
Pris: Bogen koster 249,- og den tilhørende malebog koster 99,-. De kan begge købes lige her.
What’s Happening i am new to this, I stumbled upon this I’ve found It positively helpful and it has helped me out loads. I am hoping to give a contribution & assist other customers like its aided me. Great job.