Selvom påsken er ovre, så skal du ikke snydes for anmeldelsen af Påskeboxen, som er den seneste Momsterbox. Som altid har vi fået tre mødre til at teste og vurdere boxens indhold grundigt. Og i denne måned har de bl.a. fået øjnene op for nye produkter til tør hud, styling af mors hår og forkælelse af den søde tand. Læs selv med lige her!
Følgende 3 mødre har testet Momsterbox med deres familie:
LEA ANNE SINE
1. Momstertester // Lea

Min motivation for at teste:
Jeg var så heldig at få lov at teste Påskeboxen fra Momsterbox. Det er jo en månedsbox med nye og kendte produkter til hele familien, som har en værdi af 500-1000 kr, men som altså kun koster 189 kr (!) – jeg var vild med konceptet, før jeg prøvede det.
Funktionalitet: 5 ud af 5
Konceptet er simpelt – men yderst smart. Man får tilsendt lækre produkter til en meget lav pris og får mulighed for at afprøve produkter, man måske ikke vidste eksisterede – eller produkter man har haft øje på længe. For os galdt det sidstnævnte. Vi modtog blandt andet en reparationscreme fra A-Derma, som vi har haft kig på længe – men også en, som vi nu i fremtiden vil bruge penge på. Dén har vundet mit hjerte! Reparationscremen er en fugtgivende og beskyttende creme, som reparerer skadet hud og forebygger infektion. Desuden kan/må den bruges til spædbørn. Felina har enormt tør hud på kinderne og rundt om munden. Hun får sår, fordi hun slikker sig SÅ meget rundt om munden, og det har været umuligt at komme til livs, før jeg fik fat i denne creme. Det ser ud til den virker og det er jeg positivt overrasket over! På en scala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst vil jeg give funktionaliteten 5! Det fungerer bare.
Kvalitet: 5 ud af 5
For os betyder denne box, at vi får lov at prøve produkter, vi har haft øje på længe. Som børnefamilie kan man købe sig fattig i alt, hvad man tror virker, eller har hørt om. Det tror jeg de fleste kan skrive under på. Derfor er det virkelig skønt, at man har mulighed for at købe denne box til en meget lav pris, hvor man kan afprøve produkterne, inden man går ud og betaler fuld pris på dem, og så er kvaliteten af produkterne altså bare i top! Derfor vil jeg give kvaliteten en klar 5’er.
Pris: 5 ud af 5
Boxen jeg modtog havde en værdi af 700 kr. og er i mine øjne det hele værd! Vi har allerede brugt det meste af indholdet i boxen og er ikke blevet skuffet. Jeg har KUN haft positive oplevelser med “Påskeboxen”, og jeg synes det er SÅ fedt, at der både er til mor og barn i boxen. Det synes Felina også. Så altså – er I, i tvivl om min rate her? Jeg giver igen 5 ud af 5.

2. Momstertester // Anne

Min motivation for at teste:
Det er ikke første gang, jeg har modtaget en Momsterbox, og da jeg så blev valgt til at teste denne Påskebox, var jeg ellevild. Jeg havde ret høje forventninger til boxen, og det levede den fuldstændig op til. Hos den lille var frugtfiduserne fra Castus et kæmpe hit, og jeg var især vild med stylingsprayen fra IdHAIR. Derudover havde vi meget sjov med at lave pizza sammen med pizzamel fra Kornkammeret. Jeg er virkelig overrasket over, hvor mange lækre ting, der var i denne box, og jeg er sikker på, vi får brugt det hele.
Funktionalitet: 4 ud af 5
Jeg er helt vild med konceptet, at man til så lav pris får mulighed for at prøve en masse forskellige ting, og måske endda stifter bekendskab med produkter, man ikke kendte til i forvejen. Denne box passer virkelig godt til os, da alle produkterne er noget, vi med sikkerhed vil få brugt. Jeg var især positivt overrasket over minibogen fra Fairytell, da det ikke var noget jeg kendte til, og derudover fulgte der 60 dages gratis adgang med, til Fairytells app. Noget vi stensikkert vil få glæde af.
Kvalitet: 5 ud af 5
Jeg er virkelig imponeret over kvaliteten af boxen og dens produkter. Når man tænker på prisen på boxen, er jeg positivt overrasket over, hvor mange gode produkter man får med. Jeg er vild med, at man får muligheden for at teste produkterne, inden man går ud og køber dem til fuld pris. Der er så mange mærker og produkter på markedet, at det er svært at vælge fra eller til, og på denne måde kan man få et indblik i nogle produkter der passer, eller ikke passer, til ens familie.
Pris: 4 ud af 5
Prisen på denne boks er 189 kr, og har en værdi af 700 kr. Det i sig selv, er jo helt vildt. Man får virkelig mange produkter for dén pris, og selvom man ikke kan vide sig sikker på, at alle produkterne, i den box man modtager, passer til ens familie, så vil jeg personligt mene, at det er svært ikke at bruge nok produkter fra boxen til det kan betale sig. Jeg kunne i hvert fald sagtens finde på at prøve konceptet igen til den pris!

3. Momstertester // Sine

Min motivation for at teste:
Jeg og min familie har været så heldige at modtage Påskeboxen fra Momsterbox, og den indeholdte lutter lækre ting denne måned. Det betyder enormt meget for vores lille familie at få sådan en box, da vi får mulighed for at prøve nogle produkter, vi måske ellers ikke ville have kendt til. Forventningen til boxen var stor, og jeg må sige, at den fuldstændig levede op til det. For eksempel var der en pose med frugtfiduser fra Castus, og dé faldt hurtigt i den lille dames smag og posen var tom på rekordtid. Tørret frugt der smager som vingummi – selv mor og far synes også, at de smager godt.
Funktionalitet: 5 ud af 5
Det er fedt som børnefamilie at få adgang til at prøve en masse spændende produkter til en lille pris i forhold til værdien af dem. De fleste med små børn ved, at pengene til tider kan være små, og rigtig mange produkter til børn kan være dyre. Derfor er det en god måde at få produkterne testet på, så jeg på den måde ved hvilke produkter jeg skal løbe ud og købe mere af, og hvilke produkter, som måske ikke fungerede for familien, som jeg skal undlade at købe.
Kvalitet: 5 ud af 5
Det er kvalitetsprodukter og mærker, som de fleste af os kender i forvejen, eller i det mindste har hørt om. Der er intet billigt bras i den her box.
Pris: 5 ud af 5
Da man får produkter for mindst 500 kr og oftere produkter tættere på 1000 kr giver jeg også topkarakter her. Det er sgu da en god pris for så lækre sager! Jeg har aldrig prøvet en lignede box, som henvender sig til hele familien. Total luksus.

Samlet vurdering af Påskeboxen fra Momsterbox: 43 ud af 45
Funktionalitet: 14 ud af 15
Kvalitet: 15 ud af 15
Pris: 14 ud af 15
Om testproduktet

April måneds Momsterbox “Påskeboxen” indeholder:
- Frugtfiduser fra Castus
- Komplet spisesæt i bambus fra Franck & Fischer
- Årets kunsttube fra Faaborg Pharma
- Pizzamel fra Kornkammeret
- Minibog + 60 dages gratis adgang til Fairytells børnebogs app
- Reparationscreme fra A-Derma
- Styling spray ‘ Blow 911 Rescue Spray) fra IdHair
- Påskeskum fra Cloetta
- Energybooster fra Carly’s Natural
Produkt: Familiebox
Brand: Momsterbox
Beskrivelse: Momsterbox er en familiebox med spændende og relevante kvalitetsprodukter hver måned, som du og din familie kan teste og afprøve, inden du beslutter dig for, om de skal være en del af Jeres faste indkøb. Formålet er altså at prøve forskellige produkter uden at betale fuld pris.
Pris: Prisen på en Momsterbox er 189 kroner, og indholdet varierer i værdi fra 500-1000 kroner. Hver måned skifter boxen indhold, og kan købes lige her.