Det er januar og tid til at skifte decembers søde sager ud med sunde vaner. Med grovboller fra Valsemøllen kan vi allesammen få en stærk start på det nye år. Og det behøver hverken være svært, kedeligt eller tidskrævende. Vi fået tre mødre til at teste og anmelde grovbolle-bageblanding fra Valsemøllen, som er en kilde til fuldkorn i hverdagen. Læs med lige her og find ud af, om fuldkorn faldt i god jord hos store såvel som små.
Følgende tre mødre har testet Grovboller Bageblanding fra Valsemøllen:
// MARIE-LOUISE // // SOFIE // // KATRINE //
1. Momstertester // Marie-Louise

Min motivation for at teste:
Jeg har altid været typen, der diskede op med lækkert hjemmebag, når der kom gæster – både inviterede og uanmeldte besøg. Under min graviditet sørgede jeg derfor for at bage en masse til fryseren. Efter Leonora kom til verden, er fryseren nu tømt, og jeg mangler timer i døgnet til at kunne bage en masse. Derfor var jeg meget spændt på at teste bageblandingen med grovboller fra Valsemøllen.
Funktionalitet: 5 ud af 5
Det kan jo næsten ikke være lettere. Gæren på toppen af pakken, brødblandingen med opskrift bagpå – og så tilsætter du bare vand. Jeg smed det hele i skålen og direkte i min røremaskine, hvor dejen stod for sig selv, mens jeg lige ammede (det skal jo også klares). Dejen var lidt klistret, men et par tsk. mel på bordet, og så kører det. Jeg valgte at forme 16 boller i stedet for de 18, da jeg så kunne nøjes med en bageplade i stedet for to. Et lille tip er, at du kan fryse bollerne ned, når de er blevet bagt, og hive dem frem 15 minutter før du får gæster. Hvis du dupper lidt vand på toppen inden du smider dem i ovnen, bliver de lækre bløde indeni og sprøde udenpå. Ren overskud på ”Mor-kontoen”.
Kvalitet: 4 ud af 5
Der skal ikke være tvivl om kvaliteten, på trods af, at det er den nemme løsning med en bagebladning. Hele processen dufter af hjemmebagt brød, og øjeblikket hvor man sætter tænderne i den lune bolle med smør er ikke til at tage fejl af – det er helt perfekt!
Skulle den have et sidste nyk op på karakterskalaen, så kan jeg godt savne en smule mere smag, da de ikke smager af så meget uden noget på.
Pris: 4 ud af 5
Prisen er ganske fin, men i den høje ende. Dog synes jeg ofte, man kan være heldig at finde dem til en spotpris – og så er det bare at fylde skufferne op, det vil jeg gøre fra nu af.

2. Momstertester // Sofie

Min motivation for at teste:
Efter et foregående år med Covid-19, har jeg besluttet, at de primære nøgleord for mit 2021 skal være hygge og nærvær. Derfor har jeg glædet mig meget til at modtage produkterne fra Valsemøllen, for hvad kunne være bedre end en masse hjemmebag med mine kære? At det er fuldkornsprodukter giver selvfølgelig kun plusser i bogen, så kan jeg tillade mig at spise en ekstra bolle eller to.
Jeg har sjældent købt bageblandinger, men derimod bagt fra bunden. Derfor havde jeg ikke super høje forventninger til grovboller bageblanding fra Valsemøllen. Men der tog de fusen på mig, for nøj, nogle lækre grovboller!
Funktionalitet: 5 ud af 5
Valsemøllens Grovboller Bageblanding gør det legende let at bage, selv for en 3-årig, der rigtig gerne vil hjælpe til i køkkenet. Ud over hvor simpelt og lige til det er, sparer vi også meget tid, da vi vitterligt ikke skal tilføje andet end vand. Nemt! Og så smager de også virkelig godt, som jo er alfa omega.
Kvalitet: 4 ud af 5
Der er ikke en finger at sætte på dét. Instruktionerne på pakke var lige til at gå til, og dejen var super nem at forme, efter den havde passet sig selv i røremaskinen i ca. 10 minutter, og jeg fik bagt de mest lækre grovboller.
Pris: 5 ud af 5
For knap 25 kr. kan jeg få ca. 18 boller ud af blandingen. Det synes jeg sådan set er en helt fair pris. Der findes både dyrere og billigere alternativer til Valsemøllens grovboller, men alt i alt er vi godt tilfredse med produktet.

3. Momstertester // Katrine

Motivation for at teste:
Jeg elsker at bage. Der er noget helt særligt afstressende over det, og så er det ekstra hyggeligt, at min ældste datter Lilja på to år, nu er begyndt at ville være med i køkkenet. Så da jeg fik muligheden for at teste Grovboller Bageblanding fra Valsemøllen var der ingen tvivl. Det er perfekt til bagning med børn, når det både skal være let, hurtigt og nærende.
Funktionalitet: 5 ud af 5
Konceptet bag Grovboller Bageblanding fra Valsemøllen er jo genialt! Pakken indeholder alt hvad du skal bruge for at bage grovbollerne, pånær vand som man jo altid har ved hånden, så man er fri for selv at skulle supplere op med eksempelvis mælk eller smør/olie som man ofte skal i andre færdigblandinger. Dejen får en god konsistens. Den samler sig fint og bliver ikke for klistret at arbejde med. Derudover er det et plus, at dejen kun skal hæve af én omgang, hvilket gør at bollerne hurtigt kan stå klar. Endnu en fordel hvis man har et knap så tålmodigt barn med i køkkenet. Blandingen kan bruges til mange ting udover boller, blandt andet pizzasnegle og pølsehorn. I anledning af fastelavn, lavede vi sundere mere mættende fastelavnsboller – det kan virkelig også anbefales.
Kvalitet: 4 ud af 5
Kvaliteten er bare i top. Her får man altså nogle virkelig lækre grovboller hurtigt og nemt, uden at man kan mærke, at de er lavet ved hjælp af en færdigblanding. Derudover er det et stort plus, at melet er dansk produceret og produktet både er nøglehulsmærket og uden brug af stråforkortere. Normalt går jeg efter at købe økologisk når jeg skal bage, så det er et lille minus, at produktet ikke er økomærket, men alle de andre mærkninger vejer op for dette, og jeg ville stadig vælge at købe produktet.
Pris: 5 ud af 5
Prisen er rigtig fin, og for få penge får du her hurtigt nybagte sunde boller, som ville have kostet over dobbelt så meget, hvis man skulle have købt dem ved bageren. Sammenlignet med andre færdigblandinger er prisen også helt fair.

Samlet vurdering af bageblandingen med grovboller fra Valsemøllen: 41 ud af 45 point:
Funktionalitet: 15 ud af 15
Kvalitet: 12 ud af 15
Pris: 14 ud af 15
Om testproduktet:

Brand: Valsemøllen
Produkt: Grovboller Bageblanding
Beskrivelse: Grovbolle-bageblandingen er perfekt, når det skal være nemt at bage. Overrask børnene med nybagte, grove fuldkornsboller eller pølsehorn og pizzasnegle. Brødblandingen giver 18 boller. Bollerne er nemme at bage, du skal bare tilsætte vand. Gæren har vi givet dig med. Se opskriften her.
Pris: Grovboller Bageblanding koster 23,95 kr – find dem hos Nemlig.com lige her.