Det er så hyggeligt med små køkkenhjælpere, når der skal laves mad. Men nervøsiteten stiger i takt med, at børnene vil snitte, skrælle og skære med de skarpe køkkenredskaber som knive og grøntsagsskrællere. For at alle trygt kan deltage i madlavningen, uden fare for det går ud over fingrene, har vi fået en flok børnefamilier til at teste den danskdesignede skærehandske fra SamuEye. Dens formål er at beskytte mod snit fra selv de skarpeste knive. Læs tre mødres oplevelser og anmeldelser lige her, og bliv klogere på den innovative skærehandske.
Følgende tre mødre har testet skærehandske fra SamuEye:
// NADIA // // RIKKE // // MARIA //
1. Momstertester // Nadia

Min motivation for at teste:
Mine piger og jeg har testet de geniale skærehandsker fra SamuEye og vi er mildest talt helt overvældet over, at de rent faktisk virker. Jeg tænkte egentlig inden modtagelsen, at det helt sikkert var en god sikkerhed, men at de i hvert fald ikke kunne være 100% sikre. Jeg blev klogere.
Funktionalitet: 5 ud af 5
Jeg er sikker på, at alle forældre bliver glade, når børnene giver udtryk for, at de gerne vil med i køkkenet for at lave mad. Når børnene fortæller, at de gerne vil skære grøntsager, så strømmer tankerne ellers igennem hovedet på en: Tænk hvis de nu skærer sig! De her skærehandsker fra SamuEye er vores redning i de situationer. Jeg har mine piger med i køkkenet uden at bekymre mig om, at deres små fingre kommer til skade. Jeg tog selv en handske på og prøvede at køre en kniv over – ligeledes prøvede jeg at glide fingrene ned over et mandolinjern og alle 5 fingre kom ud af handsken, som de var kommet ind – helt uden en skramme. Jeg er så overrasket over, at skærehandsken virker.
Kvalitet: 5 ud af 5
Handskerne er blødere, end jeg forventede og kan sammenlignes med de tynde, bløde ”tryllehandsker” de fleste børn kender. Så de her skærehandsker hindrer ikke børnene i køkkenet og børnene kan være med på selv samme måde som uden handskerne. Dog med en sikkerhed for, at fingrene kommer igennem kokkereringen i god behold. Og som en ekstra bonus kan handskerne vaskes i vaskemaskinen, så der skal ikke tænkes på, om de bliver griset til under madlavningen.
Pris: 5 ud af 5
Selvom man ikke kan/må sætte en pris på sikkerhed, vil jeg alligevel gøre det. For handsken kan købes til under 100 kr., og det er billigt for sikkerhed og tryghed for både store og små i køkkenet. Jeg vil til enhver tid anbefale handskerne til andre forældre, der elsker at have børnene med i køkkenet, der synes, at det er en udfordring med skarpe knive og små fingre!
2. Momstertester // Rikke

Min søn Aksel på snart 4 år og jeg har testet skærehandsken fra SamuEye. Aksel elsker at være med i køkkenet, men han har aldrig før brugt knive som redskab, så derfor var det for mig perfekt, at han lærer at bruge kniv i samarbejde med skærehandsken. Det gav lige den der ekstra tryghed for mig, at han havde handsken på. Skærehandsken har levet helt op til mine forventninger, og er blevet benyttet i mange stunder i køkkenet.
Funktionalitet: 5 ud af 5
Jeg synes, at skærehandsken fra Samueye er virkelig funktionel, idet den kan bruges som beskyttelse mod skarpe køkkenredskaber. Handsken er behagelig at have på, og fungerer som den skal. Man tænker ikke over, at man har handske på. Ligeledes er handsken nem at rengøre, da den kan vaskes ved 60 grader, og så er den lige så god som fra ny.
Vi har især benyttet handsken til at skære frugt og grøntsager samt jeg har brugt handsken til rivejern og kartoffelskræller. Det har været en god hjælp for mig at have handske på, da jeg får eksem på hænderne, hvis jeg er i for meget kontakt med vand, så det kan den også beskytte imod.
Kvalitet: 5 ud af 5
Kvaliteten på handsken er rigtig god. Som der står på hjemmesiden, så er den lavet i materiale, der er fire gange stærkere end læder. Materialet er meget holdbart og ændrer ikke udseende efter vask. Den er lavet af fødevaresikre materialer og dansk designet.
Pris 5 ud af 5:
Jeg synes helt sikkert, at skærehandsken er pengene værd, og når man sammenligner priser med andre skærehandsker, så er SamuEyes handske i den billige ende. Desuden er der et pakketilbud ved køb af tre handsker, så man får 33,33 % rabat.

3. Momstertester // Maria

Jeg ville gerne teste skærehandskerne fra SamuEye, da jeg nyder at have mine børn med i køkkenet. Vi bruger meget tid sammen som familie omkring madlavningen og selv den lille på 2 år deltager næsten dagligt. Jeg havde en formodning om, at det ville skabe en større tryghed ved madlavningen med skærehandskerne, og det har de helt klart gjort. Vi bruger handskerne nærmest hver dag, og børnene bruger almindelige køkkenknive uden problemer..
Funktionalitet: 4 ud af 5
Vi synes, at det et super koncept herhjemme, og begge børn er glade for at bruge dem. Jeg føler som mor en større tryghed, når børnene har dem på under madlavningen, især den mindste på to år. Jeg har vasket dem i vaskemaskinen på 30 grader og ladet dem lufttørre. Jeg fortrækker selv at lave mad uden handsken på, men har brugt den ved rivejern – der er den genial at bruge som voksen. Vi har næsten brugt handskerne dagligt til mindstemanden, da han elsker at lave mad og hjælpe til. Han siger ikke noget til at have handsken på, til trods for, at han hader at bruge vanter udenfor.
Kvalitet: 4 ud af 5
Handsken er super fin og ikke ubehagelig at have på. Den holder og kan tåle vask ved 30 grader. Handskerne er lidt små i størrelsen. Så jeg vil anbefale, at man skal vælge nummeret større.
Pris: 3 ud af 5
Jeg synes måske, de lidt dyre. Men jeg har ikke noget konkret at sammenligne prisen med. Jeg havde nok ikke købt dem, hvis jeg gik forbi dem i supermarkedet.

Samlet vurdering af skærehandske fra SamuEye: 41 ud af 45 point:
Funktionalitet: 14 ud af 15
Kvalitet: 14 ud af 15
Pris: 13 ud af 15
Om testproduktet:

Brand: SamuEye
Produkt: Skærehandske
Beskrivelse: Skærehandsken, fra den danske iværksætter SamuEye, er en blød vaskbar skærehandske, der gør at børn fra 2 år og op (inklusiv voksne) trygt kan være med i køkkenet, uden at være bange for skæreulykker. Børn som voksne kan få mere tillid til at hakke, skære og snitte med handsken, der er lavet af materialer, som er fire gange stærkere end læder. Brug rivejern, knive og nicer dicer-mandolinjern uden at bekymre dig om at skulle få brug for plaster eller det der er værre. Den skærefaste handske er lavet af fødevaresikre materialer i højeste kvalitet. SamuEyes skærehandske er dansk designet, og kan modstå snit fra selv de skarpeste kokkeknive.
Beskrivelse:
Pris: Skærehandsken kan købes lige her til 189 kr – og køber du 3 stk får du 33% rabat.